<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Teknik, Plan og Erhverv

Arbejdspladsen ligger i Slagelse kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:20. juni 2025

Ansøgningsfrist:14. august 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Jonas Aagaard Olsen

Primary: 20 54 77 76

Arbejdsgiver

Teknik, Plan og Erhverv

Dahlsvej 3

4220 Korsør

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

b1f9e935-f5a1-4ef6-98b0-860a8fa37bda

    Trafikplanlægger til Slagelse Kommune

    Er du interesseret i transport og byudvikling? Har du evner til at skabe gode trafikale løsninger sammen med borgere og virksomheder i vores byer og landdistrikter, og drømmer du om at gøre en forskel og have indflydelse på hvordan vores samfund bevæger og udvikler sig? Så se her!

    Vi søger en kreativ og strategisk tænkende trafikplanlægger, der kan skabe sammenhæng mellem biler, cykler og gående, hvor alle kan bevæge sig sikkert og effektivt i byer og landdistrikter.

    En central del af dit arbejde vil blive at lytte til borgerne og omsætte deres input til brugbare løsninger. Borgerinddragelse er afgørende for at skabe transportløsninger, der fungerer for alle.

    Din rolle som trafikplanlægger
    Du vil blive nøglepersonen, der skal udvikle innovative trafikstrategier og bidrage med konkrete bæredygtige løsninger, der forbedrer transportflowet og trafiksikkerheden. Du vil blive en central figur og komme til at arbejde tæt sammen med et dynamisk team af ingeniører, planlæggere og beslutningstagere, for at realisere visionen om en mere tilgængelig og miljøvenlig kommune.

    Dine primære opgaver
    • være tovholder for en ny trafiksikkerhedsplan i 2025/2026
    • udvælge og prioritere trafiksikkerhedprojekter
    • håndtere borgerhenvendelser om trafiksikkerhed
    • foretage uheldsregistreringer og analysere data
    • samarbejde med relevante interessenter herunder politi, skoler, råd og organisationer
    • udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling af projekter indenfor trafiksikkerhed og trafikplanlægning
    • planlægge og gennemføre færdselskampagner.

    Stillingen rummer gode udviklingsmuligheder eventuelt med teamleder- og/eller koordinatorfunktion. Der vil derfor være mulighed for videreuddannelse indenfor organisation, kommunikation og ledelse.

    Din profil
    Du kan have en bred uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som ingeniør, landinspektør, landmåler, trafik-/byplanlægger eller lignende og det er vigtigt, at du har blik for økonomi og kommunikation og har en interesse for trafik og infrastruktur generelt.

    Du
    • har gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
    • har en struktureret tilgang til dine opgaver og er dygtig til at skabe overblik
    • brænder for at forbedre trafiksikkerheden på veje og stier
    • er holdspiller, men nyder også at arbejde selvstændigt
    • har muligvis erfaring indenfor området fra tidligere ansættelser
    • har - eller er villig til at opnå - indsigt i lovgivningen på området
    • er god til at sikre samarbejde på tværs af organisationen
    • trives med at arbejde i en politisk ledet organisation.

    Om os
    Vej og mobilitet er organisatorisk forankret i Teknik, Plan og Erhverv.

    I afdelingen er der 14 engagerede medarbejdere, som varetager forskellige opgaver indenfor vejmyndigheds- og vejplanlægningsområdet. Erfaringsudveksling og sparring vægtes højt i afdelingen sammen med social hygge og en uformel tone.

    Løn- og ansættelsesvilkår
    Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Ansættelse sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer.
    • der er mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse med op til 2 dages hjemmearbejde om ugen
    • der eksisterer samkørsel mellem kolleger fra Fyn
    • Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 indført røgfri arbejdstid
    • kørekort er obligatorisk
    • vi har en god kantine
    • arbejdsstedet er Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej 3, 4200 Korsør
    • ved ansættelse i Slagelse Kommune indhentes referencer og eventuel straffeattest.

    Lad os sammen skabe en kommune i bevægelse, hvor veje, cykelstier og gadekryds skaber mest mulig sikkerhed for borgerne.

    Flere oplysninger
    Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte
    • afdelingsleder Jonas Aagaard Olsen, telefon 20 54 77 76
    • partner i Jobselection Per Ungfelt, telefon 27 26 11 08

    Ansøgningsfristen
    Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis senest
    • søndag den 17. august 2025

    Jobsamtaler forventes at blive afholdt sidst i august 2025.

    Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2025.

     

    Der er 1 ledig stilling