Nævnenes Hus
Arbejdspladsen ligger i Silkeborg kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:6. januar 2025
Ansøgningsfrist:31. januar 2025
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Morten Jansen
Primary: 72 40 59 99
Arbejdsgiver
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
b7c7c2c0-df2e-4976-bb96-fa3915d9d52f
Forbrugerklagenævnet søger sagkyndige til teknisk bistand til forbrugerklagesager til området for arkitekter
Forbrugerklagenævnet er et uvildigt klagenævn, der behandler klager fra forbrugere over erhvervsdrivende vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser.
Nævnenes Hus er sekretariat for Forbrugerklagenævnet. Det betyder, at Nævnenes Hus sikrer, at nævnets sager har alle de oplysninger, der er nødvendige, for at nævnet kan træffe korrekte afgørelser. Det kan både være ved at indhente oplysninger fra forbrugeren eller den erhvervsdrivende, men det er også, når Nævnenes Hus beder en sagkyndig inden for et givet område om at undersøge en vare eller tjenesteydelse og udtale sig om, hvorvidt varen har den fejl, som forbrugeren har klaget over, og hvis det er muligt, hvad årsagen til en fejlen er.
I mange sager er den sagkyndiges udtalelse afgørende for, at nævnet kan træffe en korrekt afgørelse. Hvervet som sagkyndig har derfor stor betydning for nævnets arbejde.
Forbrugerklagenævnet behandler klager inden for mange forskellige brancheområder, og Nævnenes Hus ønsker derfor at modtage ansøgninger fra sagkyndige med teknisk viden og stor praktisk erfaring på området for arkitekter.
Nævnenes Hus har adresse i Viborg i Midtjylland. Da arbejdet som sagkyndig som udgangspunkt udføres hos den sagkyndige eller hos en af parterne, ønsker vi at modtage ansøgninger fra ansøgere fra hele landet. Der vil i enkelte sager kunne påregnes kørselsaktivitet, som aftales nærmere ved ansættelsen.
DINE OPGAVER Du skal bistå sekretariatet i konkrete klagesager. Opgaverne består som udgangspunkt i at:
- Foretage tekniske undersøgelser af varer/ydelser.
- Formidle undersøgelsernes resultat i skriftlig udtalelse, som skal være skrevet i et klart og letforståeligt sprog.
- At du skal kunne vurdere, hvad fejlen på den omhandlede vare skyldes, herunder om det kan være en materiale- eller fabrikationsfejl, almindeligt brug eller forbrugerens uhensigtsmæssige brug mv.
- Du skal endvidere kunne vurdere, hvorvidt et evt. arbejde er udført fagmæssigt korrekt, og om prisen herfor er sædvanlig. Du skal kunne levere resultatet af undersøgelsen inden for de frister, der er aftalt med Nævnenes Hus.
At være sagkyndig ved Forbrugerklagenævnet er en bibeskæftigelse. Arbejdstiden følger af den/de opgaver, som den sagkyndige får tildelt. Omfanget af antal sager/opgaver kan variere.
OM DIG Vi forventer, at du i dit arbejde som sagkyndig er upartisk og neutral i dit møde med os og sagens parter. Desuden forventer vi særligt, at du har:
- En relevant uddannelse og/eller indgående faglig erfaring inden for området for arkitekter.
- Et indgående kendskab generelt til området.
- Gode skriftlige formuleringsevner og derved er i stand til at formilde til tider kompliceret teknisk viden i et letforståeligt sprog.
ANSØGNING Stillingen søges elektronisk via styrelsens elektroniske rekrutteringssystem. Du søger stillingen via knappen nedenfor eller via vores hjemmeside https://naevneneshus.dk.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 31. januar 2025.
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning, så snart du kan. Samtalerne kan foregå virtuelt, hvis det er mest praktisk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sagkyndigansvarlig Morten Jansen 72 40 59 99, mja@naevneneshus.dk.