Holbæk Kommune
Arbejdspladsen ligger i Holbæk kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:28. juli 2025
Ansøgningsfrist:24. august 2025
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Susanne Sørensen
Primary: 72362635
Arbejdsgiver
Holbæk Kommune
Holbæk
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
c1e11c2a-25b6-49e9-8c65-cc4c0f830cdc
Er du en erfaren miljøsagsbehandler indenfor spildevand?
Vil du gerne forbedre vandmiljøet og sikre de rekreative og bæredygtige løsninger til håndtering af regnvand og spildevand, så har vi jobbet til dig.
I Natur og Miljø søger vi en ingeniør, biolog eller lignende til en fast stilling i Spildevand.
I Holbæk kommune er målsætningen, at spildevandshåndteringen skal ske ud fra bæredygtige og multifunktionelle principper. Regnvand skal gerne indgå som et rekreativt og æstetisk element i byområderne. Multifunktionaliteten kobler tæt ind til den øvrige kommunale planlægning, klimastrategien Holbæk 2050 og arbejdet i Lokal Trepart.
Spildevand håndterer primært sager vedrørende spildevands- og regnvandshåndtering. Store som små projekter i både byer og på landet, spildevandsplanlægning og har et tæt samarbejde med forsyningen. Alt sammen med en stor berøringsflade - både internt og eksternt - i samarbejde med grundejere, interesseorganisationer, entreprenører og rådgivere.
Arbejdsklimaet i Natur og Miljø er tillidsfuldt og med plads til at sige sin mening. Du bliver en del af en afdeling med et godt sammenhold og fælles fokus på at levere resultater indenfor natur- og miljøområdet til gavn for borgere, erhverv og naturen i Holbæk Kommune.
Jobindholdet
Vi søger en kollega med god forståelse for spildevands- og regnvandshåndtering, den tilhørende lovgivning og projekter. Du har gennemslagskraft, tænker i helhedsorienterede løsninger og er en god ambassadør for kommunens ambition på fagområdet.
Vi søger dig, der har erfaring med myndigheds- og projektarbejde samt en længerevarende uddannelse, der har givet dig den hydrauliske, biologiske og/eller kemiske indsigt, som er nødvendig for opgaveløsningen.
Dine primære opgaver bliver:
- Regnvandshåndtering i nye udstykninger, tilladelser og projektstyring
- Udledningstilladelser til renseanlæg og recipienter - hydraulik, stoftransport og biologiske forhold
- Miljøvurderinger i forbindelse med udledninger.
- Spildevandsplanlægning
- Projektstyring og -ledelse
- Politisk betjening
- Anden myndighedsbehandling og evt. tovholder for tværgående opgaveløsninger.
Spildevandsteamet har en central rolle i mange projekter, blandt andet i forbindelse med nye udstykninger, nye tilladelser til renseanlæg og en ny spildevandsplan. Du bliver et vigtigt bindeled mellem interne og eksterne aktører, og derfor er erfaring med projektarbejde og projektledelse en fordel.
Opgavefordelingen i teamet vil afhænge af dine kvalifikationer, interesser og teamets prioriteringer, som løbende justeres. Området har både komplekse og enkle sager, som strækker sig over længere perioder. Dette kræver, at du har en systematisk tilgang til arbejdsopgaverne og flair for overblik.
Teamet
I Spildevand bliver vi med dig fire kolleger, heraf en på deltid. Som myndighed har vi stor borgerkontakt og sætter en ære i den gode dialog. Det er vigtigt, at du brænder for det gode samarbejde og er stærk i kommunikation. Det er et dynamisk arbejdsområde, så du skal være parat til en vis uforudsigelighed i hverdagen.
Afdelingen og arbejdsstedet
I Natur og Miljø er vi primært tilknyttet et team, men nogle teams krydser ofte andre myndighedsområder, og det stiller krav til samarbejdet på tværs af fagområder.
Vi er en mangfoldig afdeling i forhold til uddannelse, erfaring og alder. Vi holder til i et åbent kontorlandskab på Kanalstræde ved Holbæk Havn. På kontoret har vi en uformel omgangstone og et godt fællesskab. Vi har en kantine med lækker frokostbuffet, økofrugtordning og en aktiv personaleforening.
Dine kompetencer
Vi forestiller os, at den ideelle kandidat har relevant erfaring indenfor spildevands- og myndighedsområdet, og at du brænder for at gøre en forskel for vandmiljøet.
Vi håber, at du:
- Har relevant kendskab til og forståelse for hydraulik, biologi og/eller kemi
- Har erfaring med spildevandsplanlægning
- Er uddannet biolog, ingeniør, miljøteknolog eller lignende
- Arbejder struktureret og engageret, både selvstændigt og i samarbejde med andre
- Har erfaring som projektleder
- Er dialogorienteret med gode evner for skriftlig og mundtlig formidling.
- Kan navigere i en politisk styret organisation
- Har godt humør og er imødekommende og initiativrig
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi er fleksible i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og gerne pr. 1. november 2025.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der er krav om kørekort, og at du passer ind i et røgfrit miljø.
Ansøgningsfrist
Søndag den 24. august 2025
Vi afholder 1. samtale den 3. september 2025 og evt. 2. samtale den 10. september 2025.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til;
Spildevandsmedarbejder Sanne Egebjerg Thøgersen på tlf. 7236 4651 – mail: sant@holb.dk eller,
Afdelingsleder Charlotte Jørgensen på tlf. 7236 3163 – mail: cjorg@holb.dk fra 13/8 2025
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Kørekort:
Almindelig bil