<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

ALLE OMRÅDER, HQ

Vigtige datoer:

Oprettet:23. februar 2026

Ansøgningsfrist:09. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Louise Ager ()

24683069

Arbejdsgiver

ALLE OMRÅDER, HQ

Telegade 2

2630 Taastrup

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

c21825b9-3bf3-4593-a7c9-efbf1dd3a1aa

Søg jobbet

Rejseplanlægger

Forestil dig et job, hvor du er med til at skabe gode og trygge rejseoplevelser, når skoleklasser drager ud på eventyr.

Du bliver en del af et lille, engageret team, der planlægger rejser for Danmarks skolebørn.

Vi søger en planlægger, der trives med skiftende arbejdsmængde hen over året: travle spidsbelastninger og stille perioder til at forbedre og optimere. Vi fornyer vores arbejdsgange og indfører et nyt IT-system.

Velkommen til Pladsudbud og Skolerejser Vi er en afdeling med i alt syv medarbejdere. Du bliver en af to planlæggere, som sammen med vores kontorelev har særligt fokus på skolerejser.

Pladsudbud har ansvaret for at sikre, at de rette pladser er udbudt på det rette tidspunkt til vores kunder.

“Vi er en afdeling med stort engagement og sammenhold. Jeg er glad for at gå på arbejde, og mine kolleger giver mig energi og lyst til at hjælpe hinanden.

Jeg føler, vi løfter en vigtig opgave i DSB, og at mit arbejde gør en forskel for rigtig mange børn.

Vi står overfor en stor forandring med det nye planlægningssystem, og jeg er sikker på, at vi lander godt på den anden side ved fælles hjælp.”

Fortæller Anita, som er planlægningsmedarbejder i Skolerejser.

Hvad går jobbet ud på? DSB har en kontrakt med Undervisningsministeriet om levering af fribefordring til skoler. Fribefordring ydes én gang pr. skoleår og dækker transport med DSB, lokalbaner og færger.

Højsæsonen for rejser er april, maj, juni, august og september. I denne periode bookes der skolerejser for op til 900 klasser om ugen, svarende til cirka 23.000 børn og lærere.

Du vil deltage i planlægning af skolerejser, fra lærerne kontakter os for at søge om fribefordring til deres skoleklasser, til regningerne fra vores underleverandører er betalt.

En typisk dag kan starte med et statusmøde om pladsudbud sammen med dine kolleger. Formiddagen er afsat til skolerejsers telefontid, hvor du står til rådighed til at svare på spørgsmål og anmodninger fra lærere. Efter frokost fordyber du dig i planlægningen af rejser.

Inden du går hjem, når du at godkende et par fakturaer og udsende billetter til planlagte rejser.

Andre opgaver vil være at

  • Deltage i udviklingen af vores nye planlægningssystem for skolerejser
  • Håndtere løbende ændringer fra kunder og vores egen afvikling af tog
Er du vores nye planlægger? Vi leder efter dig, der gerne vil tage ansvar for planlægningen af rejser for Danmarks skolebørn og bidrage til, at DSB lever op til aftalen med Undervisningsministeriet.

Du bevarer overblikket og håndterer flere opgaver ad gangen. Du kan prioritere i spidsbelastninger (fx højsæson), og du kan leve med mange ændringer og behov for replanlægning.

Du trives med kundekontakt over telefonen og med løbende at forbedre processer på dit område og tilpasse dig nye arbejdsgange og systemer.

Vi forestiller os, at du har

  • Erfaring med planlægning (fx fra rejsebranchen eller logistik)
  • Rutine i telefonisk kundekontakt
  • Håndtering af fakturaer
  • IT-kendskab, vi arbejder i forskellige systemer, bl.a. Skolerejser (egenudviklet), S3 Passenger, SAP, Excel og Power BI
  • Gode formuleringsevner på dansk både i skrift og tale
  • Fokus på kvalitet og på at levere gennemarbejdede løsninger
Kender du dansk geografi, bruger du det her; hvis ikke, lærer du det hurtigt.

Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 9. marts 2026.

Vi gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Du bedes besvare nogle spørgsmål og uploade CV og evt. eksamenspapirer. Vi ønsker ikke at modtage en ansøgning til denne rekruttering.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den første vil være pr. telefon, den anden på DSB’s kontor i Telegade med adfærdstest og en case, der tager udgangspunkt i en situation fra hverdagen.

Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

#LI-Hybrid
#LI-BS1