KDO, Økonomi og Udbud
Arbejdspladsen ligger i Frederiksberg kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:7. marts 2025
Ansøgningsfrist:23. marts 2025
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Mikkel Hvenegaard
Primary: +4528981400
Arbejdsgiver
KDO, Økonomi og Udbud
Smallegade 1
Frederiksberg
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
c3376c67-7b6a-4728-aa0c-e08b5a249d57
Økonomikonsulent til Team Institutionsopfølgning og Controlling
Vi søger en dygtig og udadvendt økonomikonsulent til Team Institutionsopfølgning og Controlling, som understøtter Frederiksberg Kommunes institutioner med blandt andet budgetopfølgning, helt tæt på institutionernes hverdag og virkelighed.
Bliv en del af et udadvendt team med stærkt fagligt sammenhold
I Team Institutionsopfølgning og Controlling arbejder vi sammen for at give kommunens institutionsledere de bedste muligheder for at fokusere på institutionens kerneopgave; at levere service til deres brugere. Det gør vi med afsæt i vores faglighed indenfor økonomi og kendskab til den virkelighed som gør sig gældende for institutionen, uanset om det så er en svømmehal, et plejehjem, en daginstitution eller noget fjerde.
Vi understøtter ca. 80 institutioner med månedlige økonomiopfølgninger og har derudover en række opgaver og samarbejder omkring budget, controlling og indkøb.
Teamet består af fem økonomikonsulenter og en faglig koordinator og er del af enheden Økonomiservice, hvor vi er 12 gode kolleger på kontoret i alt. Økonomiservice indgår i afdelingen Økonomi og Udbud med ca. 100 medarbejdere, som understøtter forvaltninger og institutioner i hele Frederiksberg Kommune.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du:
- får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for økonomistyring hver dag helt tæt på institutionernes virkelighed.
- bliver oplært i vores metoder og redskaber til økonomiopfølgning, prognoser og controlling.
- bliver økonomisk sparringspartner for institutionsledere og bringer din viden ind i Økonomi og Udbud.
- strukturerer din arbejdsdag med institutionsbesøg, forberedelse og opfølgning og varetager dine opgaver selvstændigt.
- indgår i et kontor med en uformel omgangstone i et godt arbejdsmiljø og dygtige kolleger.
Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega som er god til at kommunikere, har lyst til at tage på institutionsbesøg men også vægter det faglige fællesskab på kontoret.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har kendskab til kommunal økonomi og interesse for den kommunale opgavevaretagelse
- har en relevant uddannelse, fx administrationsbachelor eller lign. eller erfaring indenfor økonomi, gerne i det offentlige.
- har erfaring med Excel og kan lære at bruge og eventuelt udvikle nye systemer og værktøjer.
- er imødekommende og interesseret i at understøtte institutionsledere.
- kan lide at dykke ned i detaljer, når der er noget der undrer dig.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Send din ansøgning og CV senest søndag den 23. mart 2025. Vi forventer at indkalde udvalgte kandidater til samtale den 24. marts om eftermiddagen og afholde samtaler den 25.-26. marts med henblik på tiltrædelse 1. maj 2025. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder af Økonomiservice Mikkel Hvenegaard på telefon 2898 1400 eller via mail: mihv01@frederiksberg.dk
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.