Energi Fyn
Arbejdspladsen ligger i Odense kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:14. juli 2025
Ansøgningsfrist:10. august 2025
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Ove Ernst
Primary: 63172656
Arbejdsgiver
Energi Fyn
Sanderumvej 16
5250 Odense SV
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
c93ba8e4-fe66-4605-8d51-f5eeae210a63
Sæt dit præg på fremtidens elnet som landmåler
Hos Vores Elnet arbejder vi dagligt på at udvikle og vedligeholde elnettet for at sikre en pålidelig og stabil energiforsyning – nu og i fremtiden. Som landmåler bliver du en del af vores tekniske dokumentationsteam, der samarbejder tæt om at understøtte vores projektledere med præcis dokumentation og løsninger.
Med din tekniske forståelse og dit skarpe øje for detaljer bliver du en vigtig brik, der sikrer projektlederne det nødvendige grundlag for at føre projekterne sikkert i mål – fra de første skitser til den afsluttende dokumentation. Du får en alsidig rolle, hvor du veksler mellem GPS-opmålinger i marken og kontorarbejde, hvor du tegner og opdaterer dokumentation i vores systemer, samt håndtere opmålingsfilerne i de forskellige GIS-systemer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Udarbejde projektmateriale til både mindre og større projekter (0,4-10 og 60 kV).
- Opdatere projektmapper og kvalitetssikre teknisk dokumentation.
- Udføre fysiske GPS-indmålinger og integrere data i vores systemer.
- Tegning og opdatering af projekter i systemer som AutoCAD, NetBas, og evt. PC Schematics.
Du har en uddannelse som landmåler, og trives i en rolle, hvor du både anvender dine faglige målekompetencer i felten samt dine tekniske IT-færdigheder ved skrivebordet. Vi hører også gerne fra dig, hvis du har en baggrund som teknisk designer.
Som person har du en solid teknisk forståelse, hvor du er vant til at arbejde med digitale tegne- og dokumentationsværktøjer. Du sætter en ære i at sikre korrekt dokumentation, forstår at prioritere dine opgaver og har en løsningsorienteret tilgang til tekniske udfordringer. Du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig i et moderne energiselskab, hvor elnettet er en kombination af både ældre og topmoderne el-anlæg af mange forskellige typer. Derudover finder du det naturligt at tage ejerskab og sikre, at dine opgaver bliver løst korrekt og til tiden.
Vi forestiller os, at du:
- Har teknisk flair
- Er struktureret, og har et naturligt skarpt overblik.
- Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i et team.
- Har erfaring med systemerne AutoCAD, Netbas og evt. PC Schematics - men vi sørger for oplæring, hvis det er nyt for dig.
- Er ansvarsbevidst og går op i kvalitet og præcision
Du bliver en del af en afdeling med højt til loftet, hvor vi prioriterer trivsel og faglig udvikling. Vi har en god portion humor, som gør en travl hverdag nemmere og sjovere. Vi vægter vidensdeling og gode relationer højt, og værdsætter et ærligt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden, når det brænder på.
Vi tilbyder:
- En spændende hverdag i en åben og uformel kultur, hvor der er plads til idéer og initiativer
- Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser og specialisering
- Et stærkt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kolleger
- Sundhedsordning, lækker kantine og adgang til fitnesslokaler
Vores Elnet er en del af Energi Fyn-koncernen, som er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi leverer strøm til 220.000 fynboer og er 100% ejet af fynboer. Vores mål er at bidrage til udviklingen på Fyn. Læs mere om os her.
Vil du med på holdet? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt - vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team!