AC HYDRAULIC A/S
Vigtige datoer:
Oprettet:11. marts 2026
Ansøgningsfrist:05. april 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Ole Rohde (Udviklingschef)
23258521
Arbejdsgiver
AC HYDRAULIC A/S
Fanøvej 6
8800 Viborg
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
d06db2f7-d6c6-44fb-ac41-e1ed9c41435e
Søg jobbet
Produktudvikler til udviklingsafdeling
Vær med til at udvikle næste generation af løfteudstyr
Hos AC Hydraulic arbejder vi målrettet på at udvikle nye produkter og styrke vores position på markedet. Udviklingsafdelingen er derfor et centralt område hos os, og lige nu søger vi en ny produktuvikler, der vil være med til at udvikle nye produkter og videreudvikle vores eksisterende løsninger.
Stillingen er relevant for dig, der er maskiningeniør, produktionsteknolog eller har en tilsvarende teknisk baggrund – og som motiveres af at omsætte idéer til konkrete produkter, der kan produceres i praksis.
Din rolle
Udviklingsprojekter hos AC Hydraulic starter typisk med en idé fra vores produktkomité– og du bliver en del af udviklingsprocessen fra de tidlige idéer til færdigt produkt. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Konstruktion og udvikling af nye produkter.
Videreudvikling af eksisterende produkter.
3D konstruktion i CREO.
Samarbejde med prototypeværksted, produktion, PTA og kvalitet.
Udviklingsprojekter i samarbejde med eksterne partnere.
Dokumentation og tekniske specifikationer.
Arbejde med CE-mærkning og relevante standarder (EU / USA).
Udviklingsprojekterne følger AC Hydraulics udviklingsmodel, og opgaver styres i JIRA. Du vil typisk have flere projekter kørende samtidig, hvor du indgår i et udviklingsteam afhængigt af projektets størrelse.
Din faglige baggrund
Vi forestiller os, at du:
er maskiningeniør, produktionsteknolog eller lignende
har erfaring med konstruktion og produktudvikling
har arbejdet med 3D CAD (gerne CREO)
har kendskab til eller erfaring fra jern- og metalindustrien
har forståelse for produktion og produktionsprocesser
Det vigtigste er, at du har blik for hvad der rent faktisk kan lade sig gøre i produktionen – ikke kun på tegnebrættet.
Personligt trives du i rollen, hvis du er typen, der både kan udvikle nye idéer – og samtidig holde styr på detaljerne. Du kan også nikke ja til at du:
er idérig og løsningsorienteret
arbejder struktureret og systematisk
har fokus på kvalitet og detaljer
er god til at se sammenhænge i tekniske løsninger
samarbejder godt på tværs af fagligheder
Vi tilbyder et selvstændigt job med gode arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor den enkelte selv tager ansvar. Vi tilbyder ansættelse efter Industriens funktionær-overenskomst, hvor din løn forhandles efter kvalifikationer. Derudover tilbydes bonusordning, sundhedsforsikring samt særdeles gode kantineforhold.
I koncernen vægter vi både fysisk og mental sundhed højt og arrangerer løbende aktiviteter i vores "sund og glad på job" koncept. Desuden planlægger vores personaleforening ofte spændende og hyggelige arrangementer til glæde for både medarbejdere og "påhæng". Og så går vi ikke af vejen for en god fest.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Send derfor din ansøgning så hurtigt som muligt via "søg jobbet". Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte udviklingschef Ole Rohde på tlf. 23258521.
Vi glæder os til at høre fra dig.
AC Hydraulic A/S er en del af AC Group A/S
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
