<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Personelkommandoen Almegaards kaserne

Vigtige datoer:

Oprettet:13. april 2026

Ansøgningsfrist:24. april 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Jesper Petersen ()

20789344

Arbejdsgiver

Personelkommandoen Almegaards kaserne

Almegårds Kaserne 1

3700 Rønne

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

d8c688c8-9256-48b7-b8eb-d8d98a470413

Søg jobbet

Civil bygningskonstruktør eller tilsvarende faglig profil.

Er du klar på et nyt og spændende job som bygningskonstruktør ved Bornholms Regiment? Har du interesse for Forsvaret og ønsker at blive en del af et dynamisk miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med spændende og varierende opgaver inden for bygge- og anlægsprojekter, så læs med her!

Om os

Du vil blive en del af Bornholms Regiment, som er under opbygning og består af både militære og civile medarbejdere. Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads ved aktivt og professionelt at arbejde med at inkludere, støtte og udvikle vores medarbejdere, så de trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved, at det er vigtigt at have balance mellem arbejde og fritid, og derfor kan du forvente fleksibilitet, hvis du har behov for det. Vi har en uformel, men respektfuld omgangstone med hinanden.

Om stillingen

Du vil blive en del af regimentsstaben i logistiksektionen. Staben består af dedikerede medarbejdere fordelt på syv sektioner med hver deres speciale.

Antallet af medarbejdere vil vokse yderligere det kommende år.

Du vil indgå i vores dynamiske logistikteam, som består af tre medarbejdere, der varetager sektionens opgaver.

Din rolle vil som udgangspunkt være at planlægge, koordinere, konsekvensvurdere samt gennemføre controlling af de planlagte bygge- og anlægsprojekter ved os. Derudover vil du skulle sagsbehandle, videreudvikle og ajourføre retningslinjerne inden for dit område samt besvare henvendelser fra civile og militære myndigheder. Endvidere vil du deltage i arbejds- og projektgrupper med andre af Forsvarets myndigheder. Du vil desuden have mulighed for at udvikle stillingen yderligere i forhold til dine kompetencer og interesser.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet bygningskonstruktør eller har en tilsvarende faglig baggrund, og at du har erfaring med eller kendskab til projektledelse. Du har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt og formår at formidle komplekse problemstillinger på en klar og præcis måde.

Derudover har du stærke kompetencer inden for konsekvensberegning i forhold til produktionsmål, ressourcer og økonomi. Du trives i en dynamisk hverdag med varierende opgaver og samarbejde på tværs af fagligheder.

Det er desuden et krav, at du har kørekort kategori B.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jesper Troels Petersen, chef for logistiksektionen, på tlf. 2078 9344 eller via mail: BHR-S4-01@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathias Fonskov, ved Personelkommandoen, på tlf. 3266 5657.

Ansøgningsfrist er 24. april 2026. Samtaler forventes gennemført i uge 19.

Stillingen ønskes besat den 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Referencer kan medsendes, men er ikke et krav.



Om Bornholms Regiment

Bornholms Regiment blev oprettet den 12. juni 2025 som en del af det danske forsvars styrkelse af national tilstedeværelse og beredskab i Østersøregionen.

Det genoprettede regiment er garnisoneret på Almegårds Kaserne i Rønne og indgår med både værnepligtige og professionelle soldater som en moderne og fleksibel enhed i Hæren.



Regimentets primære opgaver omfatter:

  • Territorialt forsvar af Bornholm og nærliggende danske farvande
  • Bidrag til nationale beredskabs- og indsatsstyrker
  • Deltagelse i internationale operationer i rammen af FN og NATO
  • Uddannelse af værnepligtige


Den primære enhed i regimentet er en mekaniseret infanteribataljon. Bataljonen består af et stabskompagni samt tre mekaniseret infanterikompagnier baseret på PATRIA køretøjer.

Med sin strategiske placering i Østersøen indgår regimentet som en væsentlig del af Danmarks samlede forsvarskoncept og skal i samarbejde og koordination med andre kapaciteter, herunder HJV, kunne deltage i forsvaret af Bornholm.


Regimentets infanteribataljon skal derudover opstille en underafdeling på beredskab til løsning af opgaver efter nærmere direktiv og ordre fra foresatte.

Regimentet ønsker at være en positiv og konstruktiv arbejdsplads, hvor vi løser opgaven, arbejder for helheden og respekterer hinanden.



Regimentets valgsprog er ”PRO REGE ET PATRIA”

  • som oversat betyder ”For Konge og fædreland”.


Læs mere om regimentet på https://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/bornholms-regiment/