<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Selectors

Vigtige datoer:

Oprettet:03. september 2026

Ansøgningsfrist:29. oktober 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Bjørn Lauritsen ()

+45 51 32 91 88

Arbejdsgiver

Selectors

HI-Park 411

7400 Herning

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

d9418273-103a-4edb-916f-fd83eed5a823

Søg jobbet

Ingeniør

– Vil du arbejde med avancerede konstruktioner, statiske beregninger og teknisk rådgivning?


Eftex-Joriside er blandt Danmarks mest erfarne specialister inden for tag- og facadeløsninger i stål og tyndplade. Med deres mere end 35 års erfaring har virksomheden opbygget en stærk position blandt rådgivere, entreprenører og bygherrer og er involveret i en lang række komplekse byggeprojekter.

Virksomheden er en del af Joriside-koncernen, som købte virksomheden i 2024, og fungerer som koncernens ingeniør- og salgshus på det nordiske marked.

Eftex-Joriside søger nu en fagligt stærk Ingeniør, der motiveres af at omsætte tekniske udfordringer til konkrete og værdiskabende løsninger inden for tag-, etagedæk- og facade-konstruktioner, hvor hovedvægten ligger inden for statiske beregninger af løsningerne.
Du får en central rolle i projekterne, hvor din tekniske ekspertise dermed er afgørende for at skabe de optimale løsninger for kunderne.

Brænder du for statiske beregninger, teknisk rådgivning og kundekontakt, og motiveres du af at bringe dine beregninger og konstruktioner hele vejen fra idé til færdig løsning, så er dette en attraktiv mulighed.


Dine ansvarsområder

  • Udførelse af statiske beregninger og konstruktionsanalyser af tag-, facade- og etageadskillelseskonstruktioner
  • Teknisk rådgivning af kunder, ingeniørhuse og øvrige samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af optimale løsningsforslag på baggrund af tegningsmateriale og kravspecifikationer
  • Sikre høj kvalitet og præcision i beregninger og tekniske løsninger
  • Bidrage til projekter fra den indledende rådgivning til den færdige løsning
  • Vedligeholde og udvikle relationer til kunder, leverandører og samarbejdspartnere
  • Sikre et professionelt og værdiskabende samarbejde gennem hele projektforløbet


Din profil

Du kan formentligt nikke genkendende til de fleste af nedenstående punkter:

  • Bygningsingeniør, konstruktør eller tilsvarende teknisk baggrund
  • Gerne relevant håndværksmæssig baggrund
  • Erfaring med statiske beregninger af bygningskonstruktioner
  • God forståelse for konstruktioner, dimensionering og teknisk dokumentation
  • Evne til at læse og forstå tegnings- og specifikationsmateriale
  • Erfaring med relevante systemer som AutoCad, MathCad, Excel mm.
  • Kendskab til relevante reglementer og standarder
  • Struktureret og analytisk tilgang til opgaver

Du motiveres af at kombinere faglig fordybelse med praktisk anvendelse og kundedialog og har din faglige viden på plads indenfor reglementer og lovkrav.

Samtidig arbejder du selvstændigt, tager ansvar for dine projekter og har fokus på at levere høj kvalitet inden for de aftalte tidsrammer, som ofte kan være korte.


Perspektivet

Du får en central specialistrolle i en virksomhed med en stærk markedsposition og en del af en international koncern. Her får du mulighed for at arbejde med komplekse og spændende byggeprojekter, hvor dine beregninger og tekniske vurderinger får direkte betydning for den endelige løsning.

Stillingen giver dig stor frihed i hverdagen og mulighed for at bringe både dine tekniske og kommercielle kompetencer i spil. Du bliver en vigtig sparringspartner for kunder, rådgivere og kolleger og får mulighed for at opbygge en stærk specialistprofil inden for tag-, etagedæk- og facadekonstruktioner.

Samtidig bliver du en del af et mindre dansk team med korte beslutningsveje og stor faglighed, hvor samarbejde, kvalitet og ansvarlighed er nøgleord. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, som fortsat styrker sin position på det nordiske marked.


Interesseret?

Lyder dette som jobbet for dig? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Du ansøger via ”søg stillingen”-funktionen.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Selectors® Partner, Bjørn Steen Lauritsen på 5132 9188 eller Selectors® hovednummer på 7210 0030.