<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Region Midtjylland

Vigtige datoer:

Oprettet:21. maj 2026

Ansøgningsfrist:14. juni 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Ole Bjerregaard Jacobsen ()

5152 3476

Arbejdsgiver

Region Midtjylland

Palle Juul-Jensens Boulevard 99

8200 Aarhus N

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

db3ed05a-eef5-4a94-97f5-355de0d5bc34

Søg jobbet

Maskinmester eller ingeniør til Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i Skejby, søger en dynamisk og faglig stærk projektleder til et fagligt spændende og udfordrende job. 

Teknisk Afdeling varetager nybyggeri, ombygning, renovering, vedligeholdelse og drift af hospitalets ca. 550.000 etage m2. 

I den del af Teknisk Afdelings organisation, som varetager teknisk drift, søges en teknisk projektleder til at gennemføre projekter, som først og fremmest har en drifts- og vedligeholdsmæssig karakter inden for ventilation og CTS området. Stillingen er en teknisk administrativ støtte til det driftstekniske personale. Der er ikke tale om personaleledelse i stillingen. Der vil derfor blive lagt vægt på en solid teknisk erfaring samt projektledererfaring. 

Vi forventer, at du

  • har en relevant teoretisk baggrund, gerne som maskinmester eller ingeniør
  • Har flere års projektledererfaring i offentligt eller privat regi, erfaring i bred forstand og særligt inden for de tekniske installationer med hovedvægt på det ventilationstekniske område samt BMS
  • er robust, servicemindet og fleksibel, og trives med at håndtere mange og forskelligartede opgaver på samme tid
  • har indgående kendskab til økonomi- og projektstyring
  • har et solidt kendskab til IT, herunder MS Officepakken
  • har lyst og evner til at samarbejde med mange forskellige mennesker, både internt på hospitalet og udadtil i forhold til entreprenører, leverandører og eksterne rådgivere
  • som person har et godt humør, et højt koordinerings- og selvaktiveringsniveau
  • er ansvarsbevidst og engageret
  • arbejder analytisk og har begreber som god service og brugerens behov helt inde på rygmarven
  • har gennemslagskraft, sætter pris på positiv kommunikation og at give faglig sparring. 

Du kan forvente

  • et krævende og udfordrende job, som lægger vægt på personlige udviklingsmuligheder og uddelegering af ansvar og kompetence
  • daglig kontakt og samspil med mange forskellige mennesker og faggrupper
  • en alsidig og spændende hverdag i en afdeling med konstant udvikling og stigende krav til kvalitetssikring og dokumentation
  • et engageret, uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø, hvor professionalisme og brugernes behov altid er i fokus
  • en kultur med udgangspunkt i værdierne: dialog, dygtighed, dristighed og ordentlighed. 

Praktisk

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ugentlig arbejdstid er 37 timer. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teknisk souschef Ole Bjerregaard Jacobsen tlf. 5152 3476. Bedst mellem kl. 7.00-8.00 og 12.00-12.30 

Ansøgningsfrist er d. 14. juni 2026 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26 

Tiltrædelse d. 1. august 2026 eller efter aftale 

Hovedtjenestested er Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N 

Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland – se vores hjemmeside www.teknik.auh.dk 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.