Trafik, Vej og Park
Arbejdspladsen ligger i Hillerød kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:11. december 2024
Ansøgningsfrist:15. januar 2025
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
May Lundsgaard
Primary: 72 32 22 20
Arbejdsgiver
Trafik, Vej og Park
Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
e2cacf60-442f-479c-964f-0ad2c27962d2
Anlægsprojektleder til afdelingen By og Miljø
Hillerød Kommune er i fuld gang med en ambitiøs og hastig udvikling med mange store igangværende byudviklingsprojekter samt kommunale og private bygge- og anlægsopgaver. Vi søger en engageret og samarbejdsvant kollega til Trafik, Vej og Park, som vil være med til at drive en række anlægsprojekter. Du kommer til at bidrage til den gode udvikling af Hillerød Kommune, i samarbejde med dygtige kolleger. Vi er en kommune med højt til loftet, hvor vi hjælper hinanden, og hvor du vil få gode muligheder for at præge din stilling.
Som anlægsprojektleder i Hillerød Kommune vil du blive involveret i planlægning, projektering, udbud og udførelse. Du vil sammen med fem andre projektledere indgå i anlægsteamet for kommunale anlægsprojekter på offentlig vej, i grønne områder, byggemodninger og myndighedsbehandlinger af projekter. Teamets arbejde består blandt andet i styring af rådgivere og entreprenører, økonomistyring, dialog med borgere og andre interessenter, politisk sagsfremstilling og samarbejde på tværs i forvaltningen, foruden eksterne parter som Hillerød Forsyning, Region Hovedstaden, Vejdirektoratet m.fl.
Dine arbejdsopgaver vil primært være som projektleder på udvalgte projekter, som anlæg af fællesstier, cykelstier, veje, nye grønne områder med ønske om mere bynatur samt opstart af nye projekter, der er i pipeline. Relevante projekter kan f.eks. være
- Afrunding af Favrholm Allé og Landskab (og Favrholm Erhvervspark) - projektet er afleveret juni 2024, men der er en række opfølgningspunkter på mangler m.v.
- Cykelstier på Slotsgade – Frederiksværksgade
- Kommende cykelstier og sti projekter
- Lokalplaner, hvor du bidrager med gennemgang og anlægstekniske analyser
- Private byggemodninger
erudover vil du have ansvaret for udarbejdelse af politiske sager og besvarelse af borgerhenvendelser, herunder svarudkast for politikere.
Dine projekter og opgaver afklarer vi endeligt efter din opstart.
Du forventes at tage ansvar for egne opgaver i tæt samarbejde og koordinering med dit team og sektionen som sådan. Du vil have en del berøringsflader og samarbejde på tværs både internt og eksternt samt omfattende kontakt til borgere og erhvervsliv, som også er en vigtig del af jobbet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- Er landskabsarkitekt/ingeniør eller har en anden relevant uddannelse.
- Mindst 3-5 års erfaring fra tilsvarende projekter inden for anlæg i offentlig forvaltning – herunder planlægning, projektering, projektledelse, udførelse og styring af anlægsprojekter.
- Har lyst til og et blik for at arbejde med bynære anlægsprojekter og har et blik for bynatur og det grønne.
- Er ansvarsbevidst og fortrolig med, hvordan du styrer dine projekter i forhold til kvalitet, fremdrift og økonomi.
- Forstår og anerkender, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation.
- Formår at tænke ”hele vejen rundt” om opgaverne i forhold til f.eks. en politisk proces og ekstern kommunikation med borgere eller erhvervsliv.
Herudover er du omhyggelig og trives med en varieret arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver. Som holdspiller sætter du pris på at løfte i flok sammen med dit team og bidrager med hjælpsomhed og evnen til at opbygge gode relationer. Du inddrager og koordinerer på tværs af fagområder og nyder både skrivebordsarbejde på rådhuset og praktiske opgaver under møder og besigtigelser. Med stærke kommunikationsevner og en servicemindet tilgang skaber du en åben og konstruktiv dialog med eksterne aktører og borgere.
Hvad bliver du en del af?
Stillingen er placeret i afdelingen By og Miljø i sektionen Trafik, Vej og Park, som varetager alle opgaver inden for trafik, vej og park området, som anlæg, drift, planlægning og myndighedsbehandling samt kollektiv trafik. Sektionen har ansvaret for både drifts- og anlægsbudgetter.
Trafik, Vej og Park består af 19 kolleger opdelt i 3 teams, som beskæftiger sig med henholdsvis Anlæg, Drift samt Trafik og Myndighed. Du vil blive en del af Anlægsteamet og bliver kollega med 5 engagerede og hjælpsomme kolleger. Teamet driver en lang række anlægsopgaver i Hillerød Kommune.
Selvom der er mange spændende projekter, der skal løses i teamet, er der også tid til at være sociale sammen, og her er en fri og munter omgangstone og et behageligt arbejdsmiljø.
Ud over Trafik, Vej og Park, består afdelingen af kolleger i Byg, Byudvikling, samt Klima, Natur og Miljø, som vi har et godt og tæt samarbejde med.
Hvordan er praktikken?
Dit arbejdssted er på Rådhuset, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i relation til gældende overenskomst med din faglige organisation. Vores arbejdstid er 37 timer om ugen, med fleksibel arbejdstid og mulighed for en til to hjemmearbejdsdage om ugen efter aftale med din sektionsleder.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder May Lundsgaard på telefon 72 32 22 20.
På kommunens hjemmeside kan du finde mere information om kommunen, og her kan du også se visionen og fortællingen om Hillerøds byudvikling.
Ansøgningsfrist
15. januar kl. 12.00.
Vi benytter Capax Recruitment til rekrutteringsprocessen og afholder løbende ansættelsessamtaler.
Tiltrædelse forventes snarest muligt.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.