<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Brønderslev Kommune

Arbejdspladsen ligger i Brønderslev kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:3. juli 2025

Ansøgningsfrist:10. august 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Rikke Bæhrenz Gundersen

Primary: 99454850

Arbejdsgiver

Brønderslev Kommune

Brønderslev

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

f070895d-b9ed-4379-899e-bfc17c6f4fd8

    Byplanlægger

    Vil du være med til at skabe udvikling og forme fremtidens Brønderslev Kommune?

    Brønderslev Kommune er i disse år i en rivende udvikling, og det stiller store krav til måden, vi indretter os på. Vi tror på, at den bedste udvikling og vækst sker gennem samskabelse og kvalitet i planlægningen. Vi søger derfor en ny kollega, der med afsæt i lokalplanlægning vil bidrage til kommunens udvikling. 

    Klimaet står højt på dagsordenen i Brønderslev Kommune, og du vil som byplanlægger få en central rollen som projektleder med ansvar for udarbejdelse af lokalplaner, miljøvurderinger og miljøkonsekvensvurderinger. Projektlederrollen indebærer desuden tæt dialog med bygherrer, rådgivere og borgere samt intern koordinering med andre fagområder.

    Du vil arbejde med en bred vifte af opgaver, herunder planvurderinger, landzonesager, udstykningssager, forespørgsler og lign. Du vil komme til at vejlede borgere og ansøgere med fokus på at afdække muligheder indenfor planlovens rammer.

    Afhængig af dine interesser vil der være mulighed for at blive teamets fagnørd fx inden for detailhandelsplanlægning, landskaber eller digitale lokalplaner.  

    Som byplanlægger i Brønderslev Kommune har dit arbejde stor betydning. Planlægningen nyder stor opmærksomhed blandt både borgere og politikere, og vi ser fysisk planlægning som et centralt redskab til at skabe optimale rammer for udvikling, og netop derfor er planteamet et spændende sted at arbejde.

    Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
    • Udarbejdelse af lokalplaner indenfor en bred vifte af projekttyper - herunder VE-anlæg.
    • Myndighedsbistand til ansøger og rådgivere i forbindelse med detailplanlægning.
    • Sagsbehandling efter Planloven, herunder projektscreeninger, planvurderinger og mulighedsafdækning. 
    • Udarbejdelse af politiske orienteringer og sagsfremstille om projekternes udvikling
    Vi søger en profil, der:
    • Trives med at være generalist frem for specialist og motiveres af teamets mangeartede opgaver og projekter. 
    • Har stor interesse – og gerne erfaring med miljøvurdering
    • Kan fungere som sparringspartner for kolleger i miljøvurdering af både lokal- og kommuneplaner
    Om Planteamet

    Planteamet er bestående af seks medarbejdere, og er kendetegnet ved høj faglighed og et uformelt fællesskab, hvor der er kort fra idé til handling. Arbejdsområderne spænder bredt: kommune- og lokalplanlægning, bymidteplanlægning, byfornyelse, byomdannelse og byudvikling, masterplaner, strategier for byudvikling, udvikling af det åbne land og landsbyer, arkitekturpolitik, landskabsplanlægning og vedvarende energi.

    Planteamet er en del af Teknik & Miljø, som holder til på Dronninglund Rådhus. Teknik & Miljø spiller en vigtig rolle i realiseringen af Byrådets vision ’Et godt sted at leve’, hvor nøgleordene er balanceret udvikling og bosætning i både by og land - med respekt for vores unikke natur og landskaber. 

    Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på både individ og fællesskab. Det betyder bl.a. fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Vi har en uformel omgangstone og et stærkt socialt fællesskab og tæt samarbejde på tværs af faggrupper.

    Om dig: 

    Vi søger en planlægger, der trives med, at planlægningsprocesser ofte er langvarige, og som befinder sig godt i spændingsfeltet mellem faglighed og myndighed i dialogen med rådgivere og ansøgere.

    Vi forestiller os, at du:

    • Har en akademisk uddannelse med relevans for planlægning, fx landskabsarkitekt, landinspektør, urban designer, arkitekt, ingeniør, eller noget helt andet.
    • Bidrager med viden og erfaring, der styrker teamets fagligt fundament.
    • Trives med at arbejde i projektgrupper - også som projektleder - og samtidig kan arbejde selvstændigt og med fokus på at skabe resultater.
    • Har lyst til at arbejde med mange forskellige og ofte komplekse opgaver i et dynamisk miljø.
    • Er god til at skabe relationer - både med internt og eksternt.
    • Er en stærk formidler i både skrift og tale og formår at gøre faglige problemstillinger let forståelige.
    • Trives i en politisk styret organisation.
    Ansøgning

    Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer. 

    Ansøgningsfrist: 10. august 2025 kl. 23:59
    Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 19. august 2025
    Tiltrædelse: 1. oktober 2025

    Vil du vide mere?

    Kontakt afdelingsleder Rikke Bæhrenz Gundersen på tlf.: 9945 4850 eller byplanlægger Steven Hansen på tlf.: 9945 4618.

    Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:  

    Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 

    I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde. 

    Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.  

    Der er 1 ledig stilling