<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Silkeborg Kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:26. februar 2026

Ansøgningsfrist:08. april 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Stefan Davies-Nielsen ()

+45 24 37 79 93

Arbejdsgiver

Silkeborg Kommune

Søvej 3

8600 Silkeborg

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

fd7d7451-9efa-4218-a319-e80c3f1feb21

Søg jobbet

Projektleder i bygherrerollen til Team Nybyg

Bliv projektleder i bygherrerollen, i en af landets største vækstkommuner 

Drømmer du om at stå i spidsen for gennemførelsen af byggeprojekter af varierende karakter? Har du erfaring med projektledelse i bygherrerollen, eller drømmer du om at varetage den ledende bygherrefunktion i en helhedsorienteret og multifaglig kontekst? Så er du måske vores nye projektleder i Silkeborg kommunes Ejendomsstab. 

 

Silkeborg Kommune oplever stor vækst, og det kan ses på opgaveporteføljen i Ejendomsstaben, hvor vi er i gang med en masse spændende projekter, mens flere er på vej. Det er eksempelvis ikke længe siden at vi vandt prisen for årets skolebyggeri i 2024. 

 

Silkeborg Kommune Ejendomme

Ejendomsstaben varetager blandt meget andet, al om-, til- og nybyggeri vedrørende kommunens ejendomme ligesom vi også varetager drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomsportefølje på ca. 650.000 m2. Du vil blive en del af Team Nybyg, som pt. består af en teamleder og 8 projektledere. Derudover får du kollegaer, som beskæftiger sig med en bred pallette af ejendomsrelaterede opgaver. 

 

Arbejdsopgaver

Den primære opgave for alle projektlederne i team Nybyg, er at varetage den overordnede projektledelse og bygherrefunktion på gennemførelsen af nybyggerier og større renoveringer i Silkeborg kommune. I denne rolle vil du således stå du i spidsen for gennemførelsen af forskelligartede byggerier, med fokus på optimal balance mellem kvalitet, økonomi og tid. Du er med som projektdeltager under den indledende projektudviklingsfase, hvor projektlederrollen ligger i vores team Projektudvikling. Herefter varetager du projektlederrollen gennem projekteringen og udførelsen, og frem til overdragelse af det færdige byggeri til drift.

Det er Ejendommes opgave at bygge for og til alle afdelinger i kommunen. Byggeri af alle typer af kommunale ejendomme – nybyggeri og større renoveringer – ligger således i team Nybyg. Byggeprojekterne du vil blive involveret i, rummer derfor stor variation, og kan således favne daginstitutioner, skoler, plejecentre, bo- og dagtilbud, idrætshaller, tandklinikker, etc. Internt vil du dermed få en vigtig rolle i at håndtere en bred pallette af meget forskelligartede bygningsbrugere, med meget forskellige behov til bygninger og fysiske rammer. 

For de eksterne rådgivere og entreprenører, vil du være deres bygherre. Du vil være personen der sikrer den bedste og mest hensigtsmæssige forankring af deres professionelle ydelser, ind i bygherreorganisationen i det enkelte byggeri. Du vil være bindeleddet mellem de eksterne og professionelle aktører, Ejendomsstabens egene interne eksperter, og de forskellige afdelinger der bygges til. Med andre ord, er det dig der sikrer sammenhæng mellem det færdige byggeri og de forskelligartede bygningsmæssige ønsker og behov, fra dem der skal bruge og drifte bygningerne.

I tillæg til ovenstående, vil du desuden komme til at deltage i forskellige udviklingsopgaver, rettet mod en kontinuerlig udvikling at teamet indadtil, og mod sammenhængskraften udadtil på tværs i Ejendomme, med fokus på det tværfaglige samarbejde. Både vores egen organisation, såvel som byggebranchen generelt, er dynamisk. Derfor har vi i Ejendomme et stærkt og vedvarende fokus på udvikling og optimering af måden vi gør tingene på, som du – ligesom de øvrige projektledere i team Nybyg – vil blive involveret i. 

 

Baggrund og kvalifikationer

Vi forestiller os at du:

  • har en baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller noget helt tredje. – Det vigtige er, at du har erfaring fra byggebranchen, erfaring med projektledelse, og kender til byggeriets faser og aktører. 
  • har erfaring som bygherre eller bygherrerådgiver (er en fordel men ikke et krav). 
  • kan navigere sikkert i et dialog- og procesorienteret samarbejde med mange aktører og fagligheder. 
  • har erfaring med økonomi- og tidsstyring på byggeprojekter. 
  • er omstillingsdygtig og trives i rollen som den der får tingene til at ske. 

 

Derudover skal du:

  • have erfaring med at arbejde med byggeri, og evne at navigere i feltet mellem politiske og faglige hensyn. 
  • evne at arbejde selvstændigt, struktureret, løsningsorienteret og proaktivt, og samtidigt kunne lede projektdeltagere, og rettidigt prioritere og uddelegere opgaver til de rette parter. 
  • have stærke kompetencer i det professionelle samarbejde, og evne at praktisere netop dette, i et krydsfelt der favner mange forskellige fagligheder. Du skal således være stærk på relationer, og evne at være den der går forrest med motivation og engagement. 
  • evne at kommunikere klart, klogt og rettidigt, balancere styring og dialog, og af den vej skabe tillid i dit samarbejde med de mange aktører (eksterne såvel som interne). Du skal være indstillet på, at du både er ansat til faglighed og til samarbejde.
  • trives i- og bidrage positivt til et arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og humor går hånd i hånd, og have lyst til at deltage i afdelingens faglige og sociale liv. 

 

Vi tilbyder
  • Mulighed for at arbejde med byggeri i bygherrerollen, indenfor mange forskellige områder – stor afveksling i projekterne. 
  • En nøglerolle i en multifaglig kontekst – stor variation og faglig mangfoldighed indenfor dit ansvarsområde. 
  • Du bliver del af et kompetent team med et godt arbejdsmiljø, og får mulighed for faglig udvikling og sparring med kolleger og eksperter. 
  • God oplæring/onboarding. 
  • Mulighed for at arbejde i en organisation med et stærkt fokus på bæredygtigt byggeri. 
  • En alsidig arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver. 
  • Høj frihedsgrad ift. faglig udfoldelse – du får indflydelse, ansvar og albuerum til at styre dine projekter.
  • En uformel omgangstone på den gode måde, og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag. Vi har flekstid og mulighed for arbejde hjemmefra. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat snarest muligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende teamleder Stefan Davies-Nielsen en sms på 24377993. Så ringer Stefan tilbage snarest muligt. 

Ansøgningsfrist onsdag 8. april 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 16. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.