Arbejdsgiver
Teknika
Gyrithe Lemches Vej 20, 2800 Kgs. Lyngby
Job Indrykket
4. maj 2026
Ansøgningsfrist
22. maj 2026
Arbejdstid
Fuldtid, Deltid
Kontakt
Thomas Vetter Hansen
tvh@teknika.dk
25 42 56 83
040526
Ansøg her
Timelærere søges til en uddannelse i vækst med stærke faglige fællesskaber
Teknika søger lige nu timelærere til undervisning i procesanalyse og automation. Har du praktisk erfaring og faglige kompetencer inden for procesanalyse og automation, og ønsker du at formidle din viden og passion videre til nye generationer? Så er Teknika måske stedet for dig.
Hvem er vi?
Teknika er en uddannelsesinstitution med høje ambitioner for fremtidens videregående tekniske uddannelse til den grønne omstilling og til det maritime område. Flere og flere unge søger ind på vores maskinmesteruddannelse, og virksomheder står i kø for at ansætte vores dimittender. Det er vi stolte af, og vi arbejder målrettet på fortsat at være relevante for både studerende og erhvervsliv.
Vi leder derfor efter en ny kollega, der både brænder for faget og har lyst til at gøre en forskel – for de studerende og for samfundets grønne omstilling.
Hvad tilbyder vi?
- Ansættelse med primært arbejdssted i Lyngby, som er vores største uddannelsessted med ca. 1.000 studerende.- Et stærkt fagteam med plads til både faglig og pædagogisk sparring.
- Kolleger, der deler ambitionen om at skabe de bedste rammer for de studerende.
- Attraktive efter- og videreuddannelsesmuligheder. Et uformelt arbejdsmiljø med mulighed for sociale aktiviteter.
Som underviser på Teknika bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og balancen mellem arbejde og privatliv.
Vi tilbyder en grundig introduktion til jobbet og er en arbejdsplads med stor fleksibilitet og en uformel omgangstone. På Teknika bliver du en del af et inspirerende miljø med gode kolleger, høj trivsel og engagerede studerende.
Hvem er du?
Måske er du uddannet maskinmester, diplomingeniør, civilingeniør – meget gerne med ph.d (dog ikke et krav). Men også en baggrund med anden teknisk videregående uddannelse og erfaring kan være relevant. I den henseende er vi åbne.
Du har lysten og evnen til at formidle din viden og facilitere spændende læreprocesser for vores studerende.
Du har også lyst til at udvikle dine kompetencer i samspillet med de studerende og dine kolleger.
Om jobbet
Som timelærer skal du undervise i PA-1 eller PA-2 på uddannelsens 5. eller 6. semester til efteråret. Herunder følger lidt info hentet fra modulbeskrivelsen.
Procesanalyse og Automation 1 (PA-1):
Formålet med modulet er at give den studerende grundlæggende viden om procestekniske komponenter samt opbygning af kontrolsystemer til styringsopgaver. Den studerende bliver i stand til at opbygge og programmere styringssystemer, analysere og vurdere grundlæggende problemstillinger og vælge relevante løsninger indenfor styringssystemer.
Det forudsættes at du har kendskab og erfaring med:
- Relæteknik
- Styringsteknik
- Dokumentation til relæ og styringsteknik
- PLC programmering
- Ladder programmering
- Sequential Function Charts (SFC)
- Gerne erfaring i Rockwells produkter
Procesanalyse og Automation 2 (PA-2):
Formålet med dette modul er at give den studerende grundlæggende viden om reguleringsteknik, herunder instrumentering, regulatorer, indregulering, systemanalyse af reguleringsprocesser samt opbygning af kontrolsystemer og PLC’ere til reguleringsopgaver. Den studerende bliver i stand til at opbygge, programmere, idriftsætte og dokumentere reguleringssystemer, analysere processer og vælge relevante løsninger til regulering af disse.
Det forudsættes at du har kendskab og erfaring med:
- Relæteknik
- Styringsteknik
- Dokumentation til relæ og styringsteknik, P&I diagrammer / Nøgleskemaer / El-tegninger
- PLC programmering
- Ladder programmering
- Sequential Function Charts (SFC)
- Gerne erfaring i Rockwells produkter
- Reguleringsteknik / reguleringssløjfer
- Måle teknik
Du bliver introduceret til og får mulighed for at sparre med en erfaren kollega om undervisningen.
Jobbet kunne være noget for dig, hvis du kan lide at arbejde med unge mennesker og ønsker en fleksibel timelønnet stilling, hvor du kan dele din viden og erfaring.
Teknika ønsker en medarbejderstab, der afspejler samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede – uanset køn, kulturel eller etnisk baggrund – til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i jobbet, skal du sende en kort motiveret ansøgning vedlagt CV og uddannelsespapirer.
ANSØG HER
Ansøgningsfristen er fredag den 22. maj 2026 klokken 12.00. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Tiltrædelse i jobbet pr. 1. august 2026.
Hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen, kan du kontakte Thomas Vetter Hansen på telefon 2542 5683 eller e-mail tvh@teknika.dk. Alternativt kan kontaktes studieleder Torkil Jolin på telefon 2542 5678 eller e-mail: tjol@teknika.dk.
