<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

Aalborg CSP

Hjulmagervej 55, 9000 Ålborg

Job Indrykket

1. august 2024

Ansøgningsfrist

Løbende

Arbejdstid

Fuldtid

Kontakt

Jan Hansen

52 71 79 67

P0108241

Ansøg her

job@aalborgcsp.com

Supervisor til GRØN ENERGI-virksomhed

Grundet ordretilgang søger vi endnu en Supervisor til at sikre at vores installationer af energianlæg bliver foretaget i overensstemmelse med virksomhedens design under hensyntagen til brugervenlighed og kvalitet.

Om os

Aalborg CSP A/S arbejder med udvikling og levering af komplekse energisystemer til den grønne omstilling. Opgavetyperne varier meget og kan være alt fra levering, montering og idriftsættelse af store industrielle varmepumpeanlæg, kedler og termiske systemer med fokus på solenergi og kemisk lagring, til feed studies hvor virksomheden analyserer og vurderer de økonomiske konsekvenser i forbindelse med et skifte til en mere bæredygtig energiforsyning. Selskabet designer og leverer bl.a. Varmepumpe løsninger, concentrated solar power (CSP), høj- og lav-temperatur termiske og integrerede systemer med høj effektivitet, energilagring og optimering af eksisterende energianlæg.

Aalborg CSP har historisk gennemgået en udvikling fra dansk ingeniørvirksomhed til international entreprenørvirksomhed. I dag er virksomheden en uafhængig teknologiudvikler og -leverandør, der er globalt kendt for at designe teknologiløsninger af høj kvalitet til industrielle kunder og energiforsyningsselskaber, herunder varmepumpeanlæg, kedelsystemer, termiske solanlæg og lagerløsninger. Projekterne er såvel nationale som internationale og varierer i størrelsesordenen fra ca. 5-10 mio. kr. og op til 250 mio. kr. Aalborg CSP A/S er på en massiv vækstrejse og for nuværende omsætter virksomheden årligt for et trecifret mio. beløb, og beskæftiger i dag 73 medarbejdere, hvoraf langt de flest er placeret på hovedkontoret i Aalborg.

Dit primære arbejdssted bliver på de enkelte sites i Danmark og udlandet samt på hovedkontoret i centrum af Aalborg. Der skal forventes ca. 120-150 rejsedage fordelt jævnt over året.

Om dig

Den ideelle kandidat har interesse for og gerne erfaring med den fysiske opbygning af komplicerede tekniske anlæg. Du har stor procesforståelse og har det godt med at validere og sikre at byggeriet på den enkelte site foregår sikkert og under hensyntagen til både kvalitet og design. Du bidrager med din tekniske viden og gerne solid erfaring indenfor byggeri af tekniske anlæg. Vi antager at du har et ret stort kendskab til vandbårne hydrauliske systemer, damp- og varmepumpeanlæg. Du har sikkert en fortid som håndværker eller har et par år til søs med i bagagen. Du har et stort drive og bevarer dit gode og smittende humør og det fulde overblik, selv når det indimellem bliver svært. Du holder af samarbejdet og samtalen – ikke kun med kollegaerne, men i høj grad også med kunden.

Du besidder derforuden følgende kompetencer og erfaringer:
Har en grunduddannelse som maskinmester eller lignende.
  • Du har interesse for, og gerne erfaring med, sitemontage af energianlæg (varmepumpeanlæg i vandbårne hydrauliske systemer og/eller dampanlæg).
  • Du er hurtigt opfattende og meget selvstændig.
  • Du tænker i løsninger fremfor i problemer.
  • Du er meget systematisk og har styr på din og underentreprenørernes dokumentation, hvilke opgaver de har lavet og hvilke der udestår.
  • Du kan sætte dig i respekt, lede og fordele arbejdet på en byggeplads.
  • Du er en dygtig formidler og skriver og taler Engelsk, og gerne Tysk, på professionelt niveau.


Du har blik for sikkerhed og kvalitet, og du er struktureret. Du er tro mod aftalte systemer, procedurer og instruktioner og bidrager med dit til at de holdes opdateret. Du er effektiv i din tilgang til opgaverne og holder af at arbejde i et innovativt miljø, hvor sparring og ideudveksling på tværs af organisationen er altafgørende. Du besidder stor procesforståelse og har en evne til meget hurtigt at skabe dig det fulde overblik over en montageplads. Du formår at afrapportere til kunde og kollegaer.

Som person brænder du for at gøre en forskel i den grønne omstilling, du er proaktiv, selvstændig og i stand til at håndtere stramme deadlines og tekniske udfordringer – uden du mister overblikket. Overblikket evner du at bevare selv når du foretager supervision på flere forskellige anlæg hver uge. Du er udadvendt og mestrer samarbejdet med forskellige faggrupper. Du er desuden dedikeret, vedholdende og brænder for dit arbejde og kan lide at arbejde i et innovativt og forandringspræget miljø. 

Sådan ansøger du

Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Head of Erection, Service and Commissioning Jan Hansen på telefon 52 71 79 67 eller Chief Project Officer Torben K. Christensen på telefon 50 77 76 19.

Du tilbydes en spændende stilling i en flad og dynamisk organisation, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor du med sikkerhed vil fortsætte din faglige udvikling gennem udfordrende og forskelligartede opgaver. Du vil indgå i et behageligt og kollegialt arbejdsmiljø med kompetente og imødekommende kollegaer. Løn og vilkår forhandles efter kvalifikationer og omfatter såvel attraktiv pensionsordning som sundhedsforsikring. Ligeledes er der adgang til kantineordning, ligesom selskabet har en aktiv personale- og kunstforening, som arrangerer spændende events.

Venligst fremsend ansøgning, CV og eventuel yderligere relevante papirer til job@aalborgcsp.com og marker mailen “Supervisor”.

Bemærk at ansættelsessamtaler vil foregå løbende, hvorfor der til denne stilling ikke forekommer en ansøgningsfrist.

Se mere om Aalborg CSP A/S på www.aalborgcsp.com