Arbejdsgiver
Solar
Industrivej Vest 43, 6600 Vejen
Job Indrykket
5. september 2024
Ansøgningsfrist
20. september 2024
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Søren Andersen
+45 41 33 97 08
P05092415
Ansøg her
Teknisk industri supporter
Hvis du har en baggrund med løsning af opgaver inden for industri, og du kunne tænke dig at arbejde med salg og support, så er du allerede godt på vej mod jobbet, hvor du kommer til at arbejde med salg og support af industriautomation og el-tekniske produkter til industrien og el-installatører.
Sådan ser din arbejdsdag ud
Din arbejdsdag vil primært bestå af kundekontakt/-support og tilbuds- og projektarbejde i samarbejde med vores eksterne sælgere samt produktorganisationen. Du vil primært have kontakt med kunder på telefon og mail.Du vil:
- Være ansvarlig for at udarbejde komplette løsningsforslag til vores kunder
- Vejlede under hele salgsprocessen med produktvalg, konceptløsninger samt teknisk support
- Supportere vores interne salgsorganisation med faglig sparring og produktvalg
Din arbejdsplads vil være i vores Kompetencecenter i Vejen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som el-installatør, industritekniker eller maskinmester med elteknisk baggrund på et solidt fagligt niveau. Du skal desuden have branchekendskab inden for tavleteknik, koblingsmateriel og industriautomation herunder PLC og drives samt gerne sensorteknik.Vi forventer ikke, at du er ekspert i alle områder, men det er vigtigt, at du har mod og interesse til at sætte dig ind i vores produktområder.
Vi sørger for at give dig løbende uddannelse i vores brede produktprogram internt i Solar samt ved vores leverandører.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et udfordrende job i en spændende virksomhed.Du bliver en del af et stærkt industriteam, der sælger industriprodukter og tilbyder teknisk support til Solars installatør- og industrikunder. Vi lægger stor vægt på medansvar og muligheden for personlig og faglig udvikling.
Derudover vil der være:
- Sundhedsforsikring
- Kantineordning
- Overskudsdeling
- Solar Family - et uddelingsinitiativ for medarbejdere i svære livssituationer
- Interne coaches
Er du blevet nysgerrig?
Lyder stillingen som noget for dig, og vil du høre mere? Så kontakt kompetencecenterchef Søren Andersen på +45 41 33 97 08 for en uforpligtende snak.Ansøg hurtigst muligt og senest den 20. september 2024.
Har vi fanget din interesse, kan du se dig selv i stillingen, og mener du, at du har præcist, hvad der skal til?
Så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag, da vi behandler ansøgningerne løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Solar er en børsnoteret sourcing- og servicepartner inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.