<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

Arkil

Hestehaven 21G, 1. sal, 5260 Odense

Job Indrykket

6. november 2024

Ansøgningsfrist

29. november 2024

Arbejdstid

Fuldtid

Kontakt

Jannik Lund

+45 23 73 45 72

P0611241

Ansøg her

Ansøg via Web

Projektchef til projekter på Fyn

Er du i stand til at sætte retning, samt lede mennesker og projekter?  Så er denne spændende position som projektchef i Arkils afdeling i Odense måske noget for dig?

arkil



Bliv en del af en succesfuld virksomhed 

Som projektchef vil du være med til at udbygge Arkils anlægsafdeling på Fyn, hvor du bliver tilknyttet vores nye kontor i Odense. Du vil blive mødt af højt engagerede kolleger, der beskæftiger sig med alt fra de tunge anlægsopgaver til mindre projekter. Som projektchef har du et tæt samarbejde med afdelingschefen, entrepriseleder, formænd og kunden. Det er vigtigt, at du formår at få alle kompetencer i spil, når det gælder ledelse af medarbejdere men også i samarbejdet med bygherre og rådgiver. 

I din rolle som projektchef har du ansvar for større projekter og det kan være dig, der udpeges til at stå i spidsen for interne kombinationsprojekter som er fællesprojekter, der udføres i samarbejde med flere af vores afdelinger. I sådanne projekter bliver du ansvarlige for den samlede projektorganisation, der består af kollegaer fra andre afdelinger  Du har det overordnede ansvar for styring af arbejdets planlægning, ledelse, økonomi, kvalitet, kvalitetssikring samt bygherrekontrakten. 

Det bliver dit ansvar, at projekterne gennemføres inden for Arkils fastlagte rammer, herunder økonomi, tid og kvalitet. Jobbet kræver gode evner til at kommunikere, fokusere, prioritere og samarbejde, ligesom evnen til at samle holdet omkring dig, motivere medarbejdere, sikre et sikkert og godt arbejdsmiljø samt uddelegering af opgaver er vigtige egenskaber.

Dine arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for større projekter
  • Daglig projektledelse, herunder økonomisk, kvalitets- og tidsmæssigt ansvar for gennemførelsen af projekterne
  • Koordinering af interne og eksterne interessenter, herunder myndigheder
  • Koordinering og samarbejde med øvrige projektdeltagere
  • Deltagelse i tilbudsfasen og projekteringsfasen for at opnå optimal pris og rigtige løsninger for kunden
  • Løbende kontakt med kunderne og sikre løbende ordretilgang
  • Sikring af overholdelse af kvalitet samt miljø- og sikkerhedskravene
  • Deltagelse i byggemøde m.v.


Der vil i stillingen være et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne i Arkil, hvorfor du vil have en stor kontaktflade både internt og eksternt. Stillingen kræver, at man kan arbejde selvstændigt, er i stand til at drive sin egen hverdag, og hvor du finder det naturligt, at finde de bedste løsninger både når det gælder interne samarbejder med kollegaer og andre afdelinger samt i samarbejdet med vores kunder.


Vi forventer 

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, evt. som ingeniør eller konstruktør og gerne med erfaring fra en stilling i anlægsbranchen, kombineret med nogen års erfaring som projektchef eller projektleder. 
  • Du er forretningsorienteret og er god til at bygge relationer både internt og eksternt – generelt har du et stærkt netværk på Fyn. 
  • Du er en dygtig leder, der er i stand til at coache og vejlede andre og kan agere sparringspartner på tværs af organisationen og ikke mindst har du et stort fokus på et sikkert og godt arbejdsmiljø.
  • Du er løsningsorienteret, god til at samarbejde og lægger vægt på at levere Kvalitet Til Tiden.
  • At du er god til at indgå i samarbejde med dine kollegaer, er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver. 


Du tilbydes

  • Et spændende og ansvarsfuldt fuldtidsjob med både faglige og personlige udfordringer og med gode og engagerede kollegaer, der samarbejder i et professionelt miljø
  • En virksomhed med stærke værdier, hvor vi behandler hinanden, kunden og samarbejdspartnerne ordentligt
  • Høj grad af frihed, hvor der er en flad organisation med korte beslutningsveje
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • God oplæring og introduktion til jobbet
  • En attraktiv løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Hertil kommer sundhedsforsikring og god pensions- og kørselsordning


Yderlig information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jannik Lund på telefon 23734572

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, og der vil løbende blive afholdt samtaler. Stillingsopslaget slettes, når den rette kandidat er fundet.

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet.

Send os din ansøgning og CV snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Læs mere om Arkil her

ANSØG HER