Arbejdsgiver
Ingeniørgruppen
Bredgade 68, 6940 Lem
Job Indrykket
7. december 2023
Ansøgningsfrist
15. december 2023
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Eva Drachmann Krag
edk@ingeniørgruppen.dk
44 22 74 58
P071223
Ansøg her
Erfaren VVS-tekniker til Ingeniørgruppen Vestjylland
Er du uddannet VVS-tekniker og har du lyst til at blive en vigtig medspiller i en virksomhed i rivende udvikling? Så er det måske dig vi søger.
Jobbet
Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Deltagelse i rådgivning og opstart af byggeprojekter inden for VVS og ventilation
- Projektering, dimensionering samt udarbejdelse af udbudsmateriale
- Tilsyn og kvalitetssikring af installationer
- Koordination med projektleder
Om dig
- Du er uddannet VVS- tekniker og har du erfaring med projektering er det en fordel, men det er ikke en betingelse.
- Er du vant til at arbejde i AutoCAD og Revit vil det være en fordel, men det er ikke et krav. Dog forventer vi, at du har interesse i at lære det.
- For at opnå succes i jobbet er det vigtigt, at du har en høj faglig profil og en personlighed der tilgodeser en udpræget holdånd, hvor fælles mål er i fokus
- Du tager et naturligt ansvar og har fokus på kvalitet og løsninger
Du får
- En nøglerolle hvor du er involveret i alle projektets faser fra skitse til drift.
- Kolleger med høj faglighed og gode sparringsmuligheder
- En organisation med en flad struktur og et godt humør
- Attraktiv lønpakke og pensionsordning
- Mulighed for aftale om faste hjemme arbejdsdage
Om os
Ingeniørgruppen Vestjylland (IGV) er en rådgivende ingeniørvirksomhed med kontoradresse i Lem ved Ringkøbing.
Virksomheden omfatter de 3 ingeniørkontorer lokaliseret i Østjylland (IGØ), Midtjylland (IGM), og Vestjylland (IGV) – se hjemmesiden www.ingeniorgruppen.dk.
Vi leverer teknisk rådgivning og projekter til kunder inden for bygge- og anlægssektoren. I alt er vi 23 medarbejdere med specialer inden for de forskellige ingeniør-discipliner.
På alle kontorer er der et stort fokus på læring og udvikling. Vi har alle vores spidskompetencer som gør, at vi supplerer hinanden godt. Vores samarbejde er tæt og tillidsfuldt og det sikrer, at vi udnytter vores kompetencer og styrer vores projekter optimalt.
Både IGV, IGM og IGØ er videreført efter fusioner med gamle velrenommerede rådgivende ingeniørvirksomheder, drevet videre af kompetente kræfter og opdateret med den nyeste teknologi. Virksomhederne har en lang og bred erfaring inden for alle typer byggeprojekter, og har en lang referenceliste af opgaver. Se mere herom på hjemmesiden www.ingeniorgruppen.dk.
Søg stillingen
Send din ansøgning med CV til os på edk@ingeniørgruppen.dk senest d. 15. december 2023.
Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning afsted til os allerede i dag.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og stabsleder Eva Drachmann Krag på tlf. 44 22 74 58.
Vi glæder os til at høre fra dig.