Arbejdsgiver
Køge Kommune
Torvet 1, 4600 Køge
Job Indrykket
10. marts 2026
Ansøgningsfrist
22. marts 2026
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Ulrik Schæffer
ulrik.schaeffer@koege.dk
23 82 47 22
P1003261
Ansøg her
Vej, Park og Byrum søger en dygtig medarbejder, til udførelse af mindre anlægsopgaver
Brænder du for at levere et fagligt flot stykke arbejde, yde god service og opleve glade borgere? Så er det dig vi søger!
Arbejdet består primært af anlægsopgaver – fra opretning af enkelte fliser til etablering og renovering af vej- og stianlæg, herunder afvanding, inventar, broer og bygværker. Opgaverne omfatter bl.a. gravearbejde, brolægning samt beton- og asfaltarbejde. Derudover skal du kunne varetage forskellige driftsopgaver som renhold, afmærkning, skiltning, mindre reparationer og almindelig vejdrift. Maskinkendskab og en positiv, effektiv arbejdsholdning er vigtigt.
Du bliver en del af et vejanlægsteam på ca. 14 gode kollegaer og skal være indstillet på at kunne omstille dig efter behov – fx ved fravær i teamet eller på tværs af afdelinger.
Vi forventer, at du
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt- Kan bevare overblikket i en travl hverdag og håndtere situationer, der kræver fleksibilitet
- Er løsningsorienteret og tager initiativ
- Møder ind med godt humør og er samarbejdsvillig
- Har en positiv, professionel og ansvarlig tilgang til arbejdet
- Har kørekort B og gerne BE
- Har kendskab til maskiner
- Har relevante kurser eller uddannelser
Vi tilbyder
- En fast stilling på 37 timer pr. uge- Et spændende job i en organisation i rivende udvikling
- Gode arbejdsforhold
- Gode kollegaer og et godt sammenhold
- Moderne grej og sikkerhedsudstyr
- Stor selvstændighed i opgaveløsningerne
- Frihed under ansvar
Om os
Vej, Park og Byrum i Køge Kommune er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen. Vores kerneopgave er at bevare, forskønne og udvikle kommunens samlede ejendoms- og vejkapital ved at vedligeholde og forbedre de fysiske omgivelser. Vi løser en bred vifte af opgaver på tværs af Køge Kommune og er synlige i bybilledet – på veje, stier, i parker, ved skoler, institutioner og idrætsanlæg.
Vej, Park og Byrum består af ca. 70 engagerede og servicemindede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe et attraktivt og velfungerende Køge.
Ansættelsesvilkår
- Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og lønvilkår.- Du skal forvente at indgå i kommunens vinterberedskab som udekørende driftsmedarbejder.
- For alle medarbejdere i Vej Park og Byrum gælder, at uanset primære arbejdsopgaver skal man være indstillet på at løse de opgaver, der opstår og er nødvendige for driften.
- I Køge Kommune er der røgfri arbejdstid.
- Arbejdet foregår i Køge Kommune.
Din ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag den 22. marts 2026 kl. 23:59.
Ansættelsesstart er mandag den 13. april 2026 eller snarest muligt derefter.
Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Du ansøger online ved at klikke på "søg stillingen". Her vedhæfter du din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.

