Arbejdsgiver
Vejdirektoratet
Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.
Job Indrykket
10. december 2024
Ansøgningsfrist
5. januar 2025
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Kalle Stærk
kaks@vd.dk
+45 72 44 22 43
P101224
Ansøg her
Projektassistent til entreprisestyring og administration af vejprojekter
Har du en god forståelse for administrative opgaver? Og har du lyst til et varieret job? Så er du måske vores nye kollega i Anlæg Vest.
Infrastrukturplan 2035 betyder, at vi har mange spændende projekter i Vejdirektoratet i de næste mange år. Veje skal anlægges, nye forbindelser etableres og den grønne omstilling får et stort boost med flere cykelstier og ladestandere langs statsvejene.
Som projektassistent i Vejdirektoratet, vil du få ansvaret for den administrative del af entreprisestyringen ved anlæg af både større og mindre vejprojekter.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Økonomiopfølgning i samråd med entrepriselederen for diverse anlægsprojekter
- Fakturahåndtering
- Administration/fakturahåndtering i forbindelse med kontrakter på konsulenter og rådgivere
- Administration/booking af tilsynsbiler, koordinering af møder og indkøb til tilsynskontorer
- Journaliseringsopgaver og dokumenthåndtering
- Planlægning og udvikling af de daglige rutiner i samarbejde med vores forskellige entreprisestyringsteams
- Support af entrepriseledere i deres daglige arbejde i forbindelse med administrative opgaver, herunder borgerhenvendelser, nabosager, referatskrivning, men også at understøtte den digitale tilgang i vores entreprisestyring
Du kommer til at referere til afdelingslederen for Anlæg Vest, Kalle Stærk.
Din profil
Du har en uddannelse som kontorassistent, teknisk designer eller lignende.
Derudover ser vi gerne, at du:
- arbejder systematisk og struktureret, samtidig med at du tænker kreativt og finder praktiske og holdbare løsninger
- har stærke kompetencer inden for økonomi og er vant til at begå dig i økonomisystemer
- har kendskab til elektroniske dokumenthåndteringssystemer
- har engagement og en proaktiv tilgang til dine arbejdsopgaver
- kan kommunikere med kollegaer, entreprenører, leverandører og borgere i øjenhøjde og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde til tiden
Din nye arbejdsplads
”Vi er ikke så formelle hos os, men sætter pris på en åben tone. Du er derfor, ligesom os, gerne positiv og hjælpsom og har lyst til at blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab,” fortæller afdelingsleder Kalle Stærk.I Vejdirektoratets Anlæg Vest er vi 38 engagerede medarbejdere, der arbejder med entreprisestyring af opgaver indenfor anlæg af statens veje vest for Storebælt. Vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i området Entreprisestyring og Myndighed.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Vi er ca. 975 medarbejdere fordelt på syv lokationer i hele landet. Vi er en projektorganisation og prioriterer derfor samarbejde på tværs af enheder og fagområder og med vores omverden.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.Vi prioriterer, at der er en god balance mellem privatliv og arbejde, og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet enten på adressen Thomas Helsteds Vej 22, 8660 Skanderborg eller Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.
Du kan i forbindelse med opgaveløsningen få midlertidige tjenestesteder tæt på de konkrete projekter.
Du skal være indstillet på rejseaktivitet mellem Vejdirektoratets tjenestesteder og ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).
Læs mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kalle Stærk, tlf. 7244 2243 eller mail kaks@vd.dk eller projektassistent Tina Juhl Jørgensen tlf. 7244 2388 eller mail tjj@vd.dkVil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV senest 5 januar 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 3.Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.
Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.