<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

Gribskov Kommune

Rådhusvej 3, 3200 Helsinge

Job Indrykket

11. april 2025

Ansøgningsfrist

Løbende

Arbejdstid

Fuldtid

Kontakt

Teamleder Christian Lundberg

+45 72 49 68 15

P1104252

Ansøg her

Ansøg via Web

Medarbejder med fokus på entreprisestyring og drift på vejområdet

Vil du være med til at sikre kvalitet og effektiv drift af vores vejnet? Vi søger en engageret og struktureret medarbejder til at styrke vores team med fokus på entreprisestyring af driften af kommunens offentlige vejnet.Uanset om du arbejder som rådgiver, entreprenør eller allerede er ansat i kommune/stat, så har vi en spændende mulighed for dig, der ønsker dedikeret faglighed og frihed i din opgaveløsning og højt til loftet.

2079_0bec94aa-6e4e-45e2-abec-18cf3c229aeb


Om stillingen

Som vejmedarbejder hos os bliver du en nøglespiller i arbejdet med at sikre, at vores entreprenører leverer i henhold til kontrakter og kvalitetskrav. Du kommer til at arbejde med entreprisestyring og opfølgning på opgaver inden for vejservice området; herunder belægninger, fortove, kantsten, skilte, rabatter mm.

Dine opgaver vil inkludere

- Controlling og tilsyn med udbudte driftsopgaver på vejområdet
- Opfølgning på kontrakter, kvalitet, økonomi og tidsplaner
- Dialog og samarbejde med entreprenører og kollegaer i driftsafdelingen
- Bidrage til udvikling og optimering af vores driftsopgaver og udbudsstrategi
- Deltage i planlægning og prioritering af vedligeholdelsesopgaver

Du skal desuden være indstillet på at løse andre opgaver i teamet, når der er behov.

Vi forventer, at du

- Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx som ingeniør, gartner, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør, urban landskabsingeniør el.lign., gerne med erfaring inden for vejdrift og entreprisestyring
- Har kendskab til kontraktstyring af driftskontrakter., fx via ABR/AB18 og driftskontrakter
- Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at bevare overblikket
- Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde i tværfaglige teams
- Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt

Det vil desuden være en særlig fordel, hvis du har forståelse for den kommunale, politiske kontekst og kender til sagsgangen i en teknisk forvaltning.

Vi tilbyder

- En nøgleposition i en fagligt stærk afdeling med fokus på samarbejde og udvikling
- Mulighed for at præge og udvikle fremtidens drift af vejområdet
- Fleksible arbejdsforhold med balance mellem arbejdsliv og fritid
- En arbejdsplads med fokus på bæredygtighed, kvalitet og innovation

Det praktiske

Hvis du har læst med så langt, er du sikkert interesseret i at høre mere. Teamleder Christian Lundberg vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 68 15. Hvis du ikke kommer igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.

Hvis du bliver ansat, vi du have din daglige gang på Rådhuset, som ligger kun 10 minutters gang fra offentlig transport på Helsinge St.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. juli eller 1 august 2025 efter aftale.

Vi har flekstid, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.

Ansøgningsfrist og samtaler

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 12. maj 2025. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi vil holde løbende samtaler under ansøgningsperioden.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

ANSØG HER