<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

Lind & Risør

Erik Husfeldts Vej 9, 2630 Taastrup

Job Indrykket

13. marts 2025

Ansøgningsfrist

Løbende

Arbejdstid

Fuldtid

Kontakt

Brian Hansen

+45 43 32 20 67

P130325

Ansøg her

Ansøg via Web

Vi søger arkitekt til vores egen tegnestue

Har du en passion for arkitektur, og vil du være med til at designe fremtidens villaer og rækkehuse? Elsker du at arbejde med innovative og kreative løsninger? Er du klar til at tage del i spændende projekter, hvor du får mulighed for at gøre en forskel på fremtidens nye boligkvarterer? – Så er det måske dig, vi leder efter.

Arkitekt_1 (002)

Lind & Risør er et familieejet arkitekt- og byggefirma, der tilbyder bygherren ét samlet byggeprojekt, hvor alt er samlet under samme tag. Vi er der fra den første streg på papiret til drømmehuset er bygget og nøglerne overdrages.

Vi søger en arkitekt, der vil være med til at udvikle og lede spændende projekter fra idé til færdigt byggeri. Som en del af vores skitseteam vil du arbejde tæt sammen med både bygherrer og kollegaer for at sikre, at visioner bliver til virkelighed.

Den brede vifte af arbejdsopgaver omfatter udvikling og udarbejdelse af skitser og byggetekniske løsninger, tegning og visualisering af projekter i 3D samt at sikre, at byggeprojekterne lever op til både lovgivning og bæredygtighedsmål. Herudover vil du indgå som en del af arkitektteamet, som tegner og udvikler større rækkehus- og lejlighedsprojekter, hvor du vil være med til at skabe boligtyper og nye boligkvarterer i samarbejde med vores projektudvikler.

Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør med stor arkitekterfaring fra lignende stilling med direkte bygherrekontakt. Derudover har du erfaring med både skitsering og teknisk tegning i Autodesk Revit. Kendskab til AutoCAD og Twinmotion er en fordel, men det vigtigste er, at du er kreativ og løsningsorienteret, samtidig med at du har et skarpt øje for detaljen. Da direkte bygherrekontakt er en stor del af hverdagen, skal du have gode evner til at sætte dig ind i deres behov og ønsker og være god til at kommunikere klart og tydeligt. Du skal være vant til at arbejde i teams og have gode samarbejdsevner, da stillingen indeholder tværfagligt samarbejde med flere afdelinger.

Vi tilbyder som virksomhed et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø i et team af 5 skitsearkitekter. Vi giver dig mulighed for at arbejde på spændende og varierende byggeprojekter. Du bliver en del af et velfungerende familieejet firma, hvor der er en fri og god omgangstone, en opmærksom ledelseskultur, og hvor der investeres både tid og penge i et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor trivslen i hverdagen rent faktisk betyder noget. Du bliver kort sagt en del af en arbejdsplads som sætter en stor ære i vores produkt, det gode håndværk og hvor vi er stolte af at arbejde for det fælles mål, at skabe den enkelte families drømmehus i den bedste kvalitet.

Udover en løn efter kvalifikationer tilbydes du også en attraktiv frokostordning, moderne fitnesslokale til fri afbenyttelse, god pensionsordning, sundhedsforsikring og mange gode sociale arrangementer for hele virksomheden.

Send os din ansøgning snarest muligt

Kan du se dig selv i ovenstående, så sende os din ansøgning og CV. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt via linket "Ansøg". Har du brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Brian Hansen, Teknisk chef, på tlf. 43 32 20 67.

Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i Danmarks (måske) bedste arkitekt- og byggefirma.

ANSØG HER