<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

Danmarks Fængsler

Strandgade 100, 1401 Købehavn K

Job Indrykket

13. maj 2026

Ansøgningsfrist

1. juni 2026

Arbejdstid

Fuldtid

Kontakt

Morten Dindler Rasmussen

72 55 40 04

P1305262

Ansøg her

Ansøg via Web

Bygherre til komplekse fængselsbyggerier i milliardklassen

Vil du være med til at udvikle og realisere nogle af Danmarks mest komplekse og samfundskritiske byggeprojekter i tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen? Så læs mere her!

danmarks-faengsler

Danmarks Fængsler bygger fængsler. Men det handler ikke kun om beton og hegn. Det handler om, hvordan man designer et lukket samfund, der balancerer frihedsberøvelse og menneskelig værdighed. Derudover handler det om hvordan man får tid og økonomi til at gå op i sikkerhed, funktion og kvalitet.

Overordnet handler det om, hvordan man sikrer et velfungerende samspil mellem:

- Danmarks Fængslers behov
- Bygningsstyrelsen som er vores centrale samarbejdspartner og udførende bygherre
- Rådgivere, arkitekter og entreprenører
- Sikkerhedsfolk, jurister og politikere

Du kan blive vores repræsentant i dette felt – med fokus på, at byggeriet lever op til formålet: Et velfungerende, sikkert og humant fængsel. Du skal ikke være ekspert i alt, men du skal være nysgerrig, samarbejdsorienteret og kunne tænke i helheder.

Hvem er du?

Du har projektlederkompetencer og har anvendt dem i rollen som bygherre – måske i staten eller i en kommune – i spændingsfeltet mellem byggeri, jura, sikkerhed og drift. Du behøver ikke være en garvet bygherre, men du skal have vilje og evne til at vokse i rollen.

Vi lægger vægt på, at du:

- Har en relevant faglig baggrund i byggeriet, der styrker din rolle som bygherre
- Har stærke kommunikative evner, mundtligt såvel som skriftligt
- Kan skabe overblik i komplekse projekter og samarbejder
- Har god dømmekraft og forståelse for både mennesker og systemer
- Er en stærk formidler og relationsskaber
- Kan stille krav – men også lytte og bygge bro
- Kan samarbejde og forstår værdien af fælles retning og klare mål
- Har strategisk forståelse og kan koble projekterne til organisationens overordnede mål

Om stillingen

Du bliver en del af et team, der arbejder med at udvikle og styre større byggeprojekter med høje krav til sikkerhed, robusthed og funktionalitet. 

Dine opgaver vil bl.a. være at:

- Bidrage til behovsafdækning, projektudvikling og beslutningsgrundlag
- Repræsentere brugernes behov i dialogen med Bygningsstyrelsen og rådgivere
- Følge op på fremdrift, økonomi og kvalitet i tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen
- Vurdere og sikre, at fængselsfaglige krav og sikkerhedsniveauer overholdes
- Indgå i tværfagligt samarbejde med både driftsorganisation og politisk niveau

Danmarks Fængsler som arbejdsplads

Du bliver en del af kontoret Byggeri, som hører under Afdelingen for Ejendomme. Byggeri er et fagkontor i rivende udvikling, med tre tværfaglige enheder der varetager Danmarks Fængslers bygherrefunktion. Vi prioriterer det gode kollegafællesskab, deler gerne vores viden og erfaringer, besøger igangværende byggepladser og fejrer projekternes milepæle. Alt sammen understøttet af sociale arrangementer i kontoret, i løbeklubben eller med personaleforeningen. Vi tilbyder fleksible arbejdsdage og mulighed for hjemmearbejde, afhængigt af arbejdsopgaverne.

Hos os får du mulighed for at være med til at forme fremtidens fængsler gennem betydningsfulde byggeprojekter. Vi arbejder i teams, der prioriterer tværfaglighed og videndeling, og vi støtter op om et godt socialt miljø.

Du kan forvente spændende, varierede opgaver i en alsidig organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og AC for akademikere i staten eller overenskomst med anden relevant faglig organisation. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Styrelsen for Danmarks Fængsler, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for din ansættelse. Du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Ansøgning

Vi skal modtage din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt relevante referencer senest den 1. juni 2026.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Hvis vi indkalder dig til samtale, skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte souschef Morten Dindler Rasmussen på tlf. 7255 4004.

Alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge.