Arbejdsgiver
Køge Kommune
Torvet 1, 4600 Køge
Job Indrykket
13. august 2025
Ansøgningsfrist
8. september 2025
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Morten Jensen
morten.jensen@koege.dk
56 67 63 83
P130825
Ansøg her
Mekaniker med fokus på varebiler og alsidige opgaver til værksted i Vej, Park og Byrum
Er du en dygtig og engageret mekaniker, der brænder for at holde maskiner og køretøjer i topform? Har du lyst til at blive en del af et velfungerende værksted, som spiller en vigtig rolle i den kommunale drift? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hvem er du?
Vi forventer, at du:
- Er uddannet mekaniker – gerne med erfaring fra vare- eller personvognsværksted.
- Har kendskab til og mod på at arbejde med mange forskellige køretøjer og materiel.
- Er fleksibel og trives med både selvstændige opgaver og samarbejde med kollegaer.
- Har kørekort til minimum B – gerne BE eller C.
- Er serviceminded og klar på at løse uforudsete opgaver, både på og uden for værkstedet.
Hvem er vi?
Værkstedet i Vej, Park og Byrum hører organisatorisk til i Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune.
Vi servicerer og reparerer biler, maskiner og udstyr for flere af kommunens afdelinger.
Værkstedet ligger på Ørnevej 15, 4600 Køge og du vil blive en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, kvalitet og godt humør er i højsædet.
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og en uformel omgangstone
- Gode arbejdsforhold og faciliteter
- Adgang til fitnessrum
- En arbejdsplads med stor variation i arbejdsopgaver og mulighed for faglig udvikling
- Løn og pension efter gældende overenskomst
Dine arbejdsopgaver vil b.la. være reparation og servicering af kommunens varebiler, personbiler, såmaskiner, traktorer, entreprenørmaskiner, vintermateriel (fx saltspredere og sneplove), rudeskift og lettere pladearbejde.
Du skal være indstillet på at deltage i vores vintervagtordning i sæsonen, hvor akutte opgaver og beredskab kan opstå.
Din ansøgning
Ansøgningsfristen er mandag den 8. september 2025 kl. 23:59.
Vi forventer at afholde samtaler den 10. og 11. september 2025.
Ansættelsesstart er den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk