Arbejdsgiver
Kridahl VVS ApS
Abildager 22, 2605 Brøndby
Job Indrykket
14. oktober 2024
Ansøgningsfrist
Løbende
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Tina Moreton
bogholderi@kridahlvvs.dk
+45 30 12 30 12 tast 3
P141024
Ansøg her
bogholderi@kridahlvvs.dk
VVS-montør til alsidige og spændende opgaver
Er du uddannet VVS-montør, og har du lyst til at blive en del af en veletableret virksomhed med stærkt kollegialt sammenhold og tæt kundekontakt?
Hos Kridahl VVS ApS tilbyder vi en varieret arbejdsdag med opgaver i hele Storkøbenhavn og Nordsjælland, hvor vi servicerer både erhvervskunder og private. Du vil få mulighed for at arbejde med mange forskellige typer opgaver inden for VVS-faget.
En alsidig hverdag med ansvar
Hos os er ingen arbejdsdag ens. Dagen starter med, at du i vores opgavesystem, Ordrestyring, får et overblik over dagens opgaver. Herfra kører du ud til kunderne i din egen servicebil – enten fra hjemmet, kontoret eller direkte fra en leverandør, hvis der skal afhentes materialer. Nogle opgaver løses i samarbejde med en kollega eller lærling, men oftest arbejder du selvstændigt med opgaver som:
- Serviceopgaver
- Installation og renovering af badeværelser
- Små og mellemstore projekter
- Fjernvarmeinstallation
- Opsætning og vedligeholdelse af varmeanlæg
Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 7:00-15:00 og fredag fra kl. 7:00-14:30, inklusiv 30 minutters frokostpause.
Godt arbejdsmiljø og stærkt fællesskab
Hos Kridahl VVS ApS lægger vi stor vægt på et godt socialt miljø. Hvert år afholder vi både julefrokost og sommerfest, og vores svende og lærlinge har deres egen klub, der arrangerer sociale aktiviteter flere gange årligt. Selvom du ofte arbejder alene, vil du hurtigt blive en del af vores fællesskab.
Vi tror på frihed under ansvar, og du kan altid søge sparring hos dine kollegaer eller ledelsen, hvis du møder udfordrende opgaver.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet VVS-montør og har svendebrev.
- Har erfaring fra branchen, enten fra tidligere arbejde eller som lærling.
- Har kørekort.
- Er udadvendt og møder kunder med godt humør og professionalisme.
- Er struktureret og selvstændig, og trives i en til tider travl hverdag.
- Taler og skriver flydende dansk.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV til: bogholderi@kridahlvvs.dkHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Moreton på 3012 3012 tast 3. Hendes mail: bogholderi@kridahlvvs.dk
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge. Vi ser frem til at høre fra dig!