<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

JG Kloak

Vridsløsestræde 25-27 2620 Albertslund

Job Indrykket

15. juli 2025

Ansøgningsfrist

Løbende

Arbejdstid

Fuldtid

Kontakt

Kasper Greve

+45 20 68 67 35

P1507251

Ansøg her

kg@jgkloak.dk

JG Kloak søger 1-2 kloakrørlæggere.

Er du rørlægger med sans for godt håndværk og dårlig humor? Så er det DIG vi leder efter! 😆🛠️

Bil5-e1447264093241

Vi har travlt og leder efter en selvstændig og dygtig rørlægger, der kan sit kram – og gerne kan grine lidt undervejs.

Hvem er vi?

Vi er JG Kloak, en solid og uhøjtidelig virksomhed med styr på rør, service og sammenhold. Vi tror på godt arbejde, godt humør og gode kollegaer. Vi leverer ydelser indenfor kloakrenovation, kloakservice, tv-inspektion og rottebekæmpelse. Vi er beliggende i Albertslund med kundekreds på hele Sjælland. Vores kunder omfatter boligselskaber, erhverv- og privatkunder, som alle forventer en høj service og fleksibilitet.

Ønsker til en kommende kollega:

- Du har praktisk erfaring som rørlægger med belægningsarbejde.
- Du kan læse kloaktegninger.
- Du arbejder selvstændigt og effektivt og tager gerne initiativ.
- Du har et stort servicegen og er vant til at håndtere kundekontakt.
- Du er mødestabil og kvalitetsbevidst (det siger alle, men vi mener det).
- Du har gode samarbejdsevner og gåpåmod.
- Krav til jobbet:
- Er uddannet rørlægger, anlægsstruktør eller kloakmester.
- Du besidder kørekort, kategori B og gerne trailerkort.
- Du kan kommunikere på dansk.

JG Kloak tilbyder dig:

- Gode arbejdsforhold og en uformel tone (vi siger tingene som de er – og vi griner tit).
- En ansættelse med gode lønforhold, pension og sundhedsforsikring.
- Værktøj du ikke skal bande over.
- Daglig ordrestyring og timeregistrering via. Mobiltelefon.
- Løbende mulighed for efteruddannelse.

Alt i alt, en arbejdsplads med kaffe, kammeratskab og kæmpe respekt for godt håndværk.

Bonuspoint:

- Du kan skifte vandlås med bind for øjnene.
- Du kan finde fejl i gamle installationer hurtigere end Google.
- Du ved, at ”trykprøvning” ikke handler om at stå i kø til toilettet.

Er du klar på nye udfordringer – og mindre bøvl i hverdagen?

Send din ansøgning til kg@jgkloak.dk eller ring til Kasper Greve på tlf. 20686735 for en uforpligtende snak.

ANSØG HER