Arbejdsgiver
DTU Science Park A/S
Diplomvej 381, 2800 Lundtofte / Agern Allé 5A, 2970 Hørsholm
Job Indrykket
17. juni 2026
Ansøgningsfrist
Løbende
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Kristian Toppevad Stoltz
31 20 46 21
P1706266
Ansøg her
Vi søger en Facility Manager med en stærk VVS-teknisk profil
Vil du sikre professionelle, veldokumenterede rammer for 300+ deep tech-virksomheder og 5.500 forskere?
Som Facility Manager i DTU Science Park får du en central rolle i driften og udviklingen af vores ejendomme i Hørsholm og Lyngby. DTU Science Park er Danmarks største forskerpark med ca. 200.000 m² laboratorier, kontorer og værksteder. Vi arbejder målrettet med professionalisering og digitalisering af bygningsdriften – bl.a. via Dalux (FM og Build).
Hvem er du?
Vi søger en kollega med stærk teknisk forståelse – særligt inden for VVS og tekniske installationer – som trives i en rolle med både drift, mindre projekter og tæt kundekontakt.
Du bliver en nøglespiller i vores arbejde med at registrere, dokumentere og planlægge vedligehold, så driften er stabil, skalerbar og dataunderstøttet. Du samarbejder med både interne kolleger og eksterne leverandører og bidrager til energioptimering og Smart Building-tiltag.
Du kan fx være uddannet VVS’er, bygningskonstruktør, maskinmester eller lign. med kompetencer inden for installationsområdet. Erfaring med Facility Management, digitalisering og bæredygtighed er en fordel – vigtigst er din nysgerrighed og lyst til at udvikle driften.
Du arbejder struktureret og serviceminded og har lyst til at bruge FM- og projektsystemer (DaluxFM/Dalux Build) som et aktiv i hverdagen – fra registrering og opfølgning til planlægning og kvalitetssikring.
Dine opgaver
- Sikre stabil og professionel bygningsdrift samt udføre planlagt vedligehold og løbende driftsopgaver- Registrere, dokumentere og følge op på drift/vedligehold i Dalux (FM/Build) – med fokus på kvalitet og værdiskabelse
- Analysere og anvende data til optimering, effektivisering og skalerbare arbejdsgange
- Koordinere leverandører, tilstandsvurderinger og mindre ombygninger/projekter – inkl. prioritering af opgaver og ressourcer
- Rådgive kunder og interne kolleger ved ombygninger, lejemålsmodning samt teknisk ind-/fraflytningssyn
- Bidrage til energioptimering og Smart Building i samarbejde med udviklingsafdelingen
Din profil
- Erfaring med ejendomsdrift, serviceopgaver og/eller projekter – fra kunde- eller leverandørsiden- Stærk forståelse for tekniske installationer og VVS-erfaring. Kendskab til laboratoriemiljøer er en fordel
- Relevant uddannelse eller tilsvarende praksiserfaring
- Struktureret og selvstændig arbejdsform samt god sans for dokumentation og kvalitet
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner i dialog med både kunder, kolleger og leverandører
Hvad tilbyder vi?
Du får en varieret hverdag i et fagligt stærkt miljø og bliver en del af tværfaglige teams med bred berøringsflade i en organisation med ca. 65 kolleger.
Vi prioriterer gode arbejdsforhold, work-life balance og en uformel kultur med plads til humor.
Din base er primært Hørsholm, men du får også arbejdsdage i Lyngby. Hjemmearbejde er muligt, når opgaverne tillader det.
ANSØG HER
Spørgsmål? Kontakt Head of Projects & Maintenance, Kristian Toppevad Stoltz, tlf. 31 20 46 21.
