Arbejdsgiver
Køge Kommune
Torvet 1, 4600 Køge
Job Indrykket
19. februar 2025
Ansøgningsfrist
13. marts 2025
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Pia Nielsen
pia.nielsen.plan@koege.dk
+45 51 27 46 64
P1902251
Ansøg her
Leder til byggesagsteamet i Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Er du vores nye teamleder for byggesagsteamet, som ønsker at få 12 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder med myndighedsbehandling af byggesager og dispensationssager?
Vi er på udkig efter en ny teamleder for byggesagsteamet. Du vil skulle lede 12 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder med myndighedsbehandling af byggesager og dispensationssager. Teamet har en central rolle i at hjælpe borgere og erhvervsdrivende godt igennem myndighedssystemets ansøgninger og afgørelser, så det udefra opleves som én indgang.
Køge Kommune har gang i en meget spændende bolig- og erhvervsudvikling og har samtidig store ambitioner på natur- og miljøområdet. Byggesag er et ud af seks teams i Plan, Byg & Miljø med samlet set 68 medarbejdere, der arbejder med udvikling og myndighedsbehandling. Dine nærmeste kollegaer vil være de andre ledere for især Plan, Natur samt Miljø & Affald.
Vores forventninger til dig
Vi søger en faglig leder med, som er i stand til at tænke i helheder og samarbejde på tværs. Du skal være tydelig, kunne give medarbejderne faglig sparring og hjælpe med at vise retning og prioritering i en hverdag med mange opgaver. Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, og også meget gerne en bredere erfaring med myndighedsbehandling indenfor andre relevante fagområder. Vi forventer ikke at du skal kunne vide alt, da teamet rummer fagligt dygtige medarbejdere. Du skal også være indstillet på at tage del i løsningen af fagopgaver tillige med ledelsesopgaven. Erfaring med personaleledelse vil være en fordel.Et vigtigt mål for den samlede Plan, Byg & Miljøafdeling er at styrke den tværgående og helhedsorienterede myndighedsbehandling indenfor de erhvervs- og borgerrettede opgaver. Vi lægger derfor vægt på, at du har viljen og evnen til at tænke og handle helhedsorienteret. Og at du kan samarbejde på tværs og tage din del af ansvaret for det, der ligger på tværs af de faglige teams.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Er en empatisk og nærværende leder, som kerer sig om at udvikle medarbejderne til sammen at løfte nye udfordringer
- Prioriterer god trivsel, høj faglighed og kvalitet i ledelse
- Er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer, trivsel og sammenhængskraft i både lederfora og medarbejdergrupper
- Har et godt overblik, er en god koordinator, og er i stand til at prioritere og sætte retning
- Er beslutningsdygtig, pragmatisk og har mod til at tage en beslutning når det er nødvendigt
- Har erfaring med myndighedsbehandling på byggesagsområdet, og er indstillet på at tage del i løsningen af fagopgaver tillige med ledelsesopgaven
- Er fortrolig med de opgaver og roller, der følger med i et team med mange myndighedsopgaver, ligesom du er optaget af at sikre udvikling og kvalitet i myndighedsarbejdet og et godt samarbejde med andre myndigheder
- Er optaget af at hjælpe borgere og erhvervsdrivende godt igennem myndighedssystemets ansøgninger og afgørelser, så det udefra opleves som én indgang
- Har fokus på at udvikle driften og vores procedurer med borgeren og virksomheden i fokus og med udgangspunkt i entydig, helhedsorienteret sagsbehandling
- Har relevant videregående uddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse.
Vi kan tilbyde
Plan, Byg & MIljø er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge. Det er en spændende arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau og en ambitiøs udviklingsdagsorden. Vi lægger vægt på at have det sjovt og at hjælpe hinanden på tværs af fagligheder, så vi sammen skaber de gode løsninger for borgere og erhvervsliv. Vi kan tilbyde en stilling med gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling.Vi har til huse på Køge Rådhus, tæt på stationen og med udsigt over byen og havnen. Det ligger meget centralt, og er let at komme til uanset om du kommer fra nord, syd eller vest. Vi tilbyder bl.a. en personalekantine, centrale parkeringsforhold og regional- og S-tog lige om hjørnet. Hyggelige sociale arrangementer gennem vores store personaleforening.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt, og forventeligt pr. 1. maj 2025.
Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning så vi har den senest den 13. marts 2025.Vi gennemfører første runde ansættelsessamtaler den 19. marts og anden runde den 25. marts 2025. Du skal være indstillet på at gennemføre en test og en samtale med en konsulent mellem de to samtaler.
Du skal ansøge online ved at klikke på ’’søg stillingen’’ og vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.