Arbejdsgiver
Erhvervsakademi København
Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 Nørrebro
Job Indrykket
21. oktober 2025
Ansøgningsfrist
3. november 2025
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Anne Helene Hornhaver
anhh@ek.dk
+45 41 91 49 06
P211025
Ansøg her
Vil du være med til at uddanne fremtidens bygningskonstruktører?
Erhvervsakademi København, Byggeri og Energi søger arkitekt til undervisning på bygningskonstruktøruddannelsen
Som underviser bliver du en del af et stærkt og engageret fagmiljø, hvor vi uddanner fremtidens bygningskonstruktører. Vores praksisnære undervisning betyder, at de studerende kan bidrage i byggeriet fra dag ét - og du får en central rolle i at give dem de nødvendige kompetencer.
Du vil blandt andet komme til at:
- Undervise inden for dit fagområde med fokus på arkitektprojektering, byggeriets faser, materialeforståelse og bæredygtigt byggeri
- Være med til at udvikle undervisningsforløb, der kombinerer høj faglighed og praksisnær læring
- Bidrage til udviklings- og forskningsprojekter med særlig vægt på den grønne omstilling i byggeriet
- Sikre en tæt kobling til branchen gennem samarbejde med virksomheder, netværk og faglige fora
Din viden og baggrund
Vi søger en arkitekt, der:- Har dyb faglig viden om projektering, gerne både af nybyggeri og renoveringsprojekter, samt kvalitetssikring og dokumentation af byggematerialer
- Brænder for bæredygtighed og kan omsætte viden til grøn omstilling til relevant undervisning
- Har erfaring fra rådgiver- og byggebranchen og kan sætte praksis i spil i undervisningen
- Er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret for at bidrage til både de studerendes og egne kompetencer
- Har lyst til at arbejde i et tværfagligt team og skabe meningsfulde læringsforløb sammen med kolleger
Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Du får en grundig introduktion og tilbydes et struktureret adjunktforløb, som udvikler dig fagligt og pædagogisk til en lektorstilling.
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt miljø med arkitekter, ingeniører og konstruktører- En arbejdsplads med fleksibilitet, høj grad af selvstændighed og fokus på udvikling
- Kollegial sparring i et miljø, hvor forskellighed og samarbejde er en styrke
Praktisk
Din daglige arbejdsplads bliver på Prinsesse Charlottes Gade 38 på Nørrebro, men der vil også være undervisning i Hellerup og Hillerød.Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. januar 2026. Ansøgningsfristen er den 3. november 2025.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anne Helene Hornhaver på tlf. 41914906, eller uddannelseschef René Egelund Bøggild på tlf. 41914922.
Ansættelse som adjunkt eller lektor
Du ansættes som adjunkt eller lektor i henhold til gældende overenskomst og stillingsstruktur for erhvervsakademier m.fl.
Hvis du er ny i underviserfaget, bliver du ansat som adjunkt og deltager i EK’s adjunktforløb. Det er et struktureret og gennemprøvet udviklingsforløb over fire år, der har til formål at styrke dine faglige og undervisningsmæssige kompetencer.
Forløbet har fokus på din faglige og pædagogiske udvikling og gennemføres i fællesskab med andre adjunkter. Som en integreret del af dine daglige opgaver deltager du i blandt andet kurser, vejledning og udviklingsaktiviteter, der tilsammen kvalificerer dig til at udarbejde din lektoranmodning.
Ansættelse som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering.
Læs mere om at blive underviser på EK på ek.dk/job.
Klar til at forme fremtidens byggebranche?

