<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

Baltic Control Certification

Herstedøstervej 27-29, 2620 Albertslund

Job Indrykket

25. juni 2024

Ansøgningsfrist

31. juli 2024

Arbejdstid

Fuldtid

Kontakt

Gorm Djurhuus

godj@balticcontrol.com

P2506244

Ansøg her

Ansøg via Web

Teknisk teamleder

Har du en passion for teamledelse, præcision og bæredygtighed? Vi søger en administrativ stærk teamleder til at styrke vores ISCC-team.

Bæredygtighed i fokus: Vi søger en teknisk teamleder til Baltic Control Certification A/S i Albertslund.

Har du en passion for teamledelse, præcision og bæredygtighed? Vi søger en administrativ stærk teamleder til at styrke vores ISCC-team. Hos os, vil du blive en del af en international organisation, der dedikerer sig til at kontrollere kvalitet af bæredygtig produktion og nedsættelse af drivhusgasser på verdensplan. Vi giver dig en enestående mulighed for at blive uddannet inden for denne globalt anerkendte standard, og være med til at sikre kvaliteten og bæredygtighed for produktion af mere miljøvenlige varer og grøn energi som ender hos forbrugerne.

Teknisk teamleder

  • Administrere og koordinere certificeringsprocesser i overensstemmelse med ISCC-standarden.
  • Sikre overholdelse af alle relevante ISCC-krav og standarder.
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation, herunder rapporter og certificeringsmaterialer.
  • Assistere auditorer i det administrative arbejde omkring audits, herunder vedligeholdelse af dokumentation, procedurer m.m.
  • Samarbejde med interne teammedlemmer og eksterne partnere for at sikre effektiv kommunikation og koordinering.
  • Deltage i ISCC-træninger og sikre, at teammedlemmer er opdaterede med de nyeste krav og procedurer.
  • Overvåge og rapportere om fremskridt og overholdelse af ISCC-standarden til ledelsen.

Personlige kompetencer:

Som person er du struktureret, selvstændig og en hjælpsom teamplayer. Du trives med en omskiftelig hverdag, hvor mange forskelligartede opgaver kan lande på dit bord. Du har en positiv afsmittende effekt på dine kolleger og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du har et naturligt fokus på at tingene stemmer overens, og er god til at dele opnået viden med teamet.

Derudover er det en fordel, hvis du kan genkende dig selv i følgende personlige egenskaber:

  • Analytisk og detaljeorienteret – Du forholder dig kritisk til information og data og har sans for detaljer.
  • Disciplineret – Du er god til at holde overblik, styre din tid indenfor deadlines og kan administrere flere opgaver ad gangen.
  • Selvsikker – Du har stor tiltro til egne evner, vurderinger og beslutninger, fordi du virkelig fordyber dig i dit område.
  • Lærevillig – Du er villig til at lære og fordybe dig i nye områder.
  • Kommunikerende – Endelig er du dygtig til at kommunikere til forskellige typer mennesker og du kan møde kunderne i øjenhøjde men samtidig bevare autoriteten.
  • Positiv – Du er en optimist, som altid kan se den positive side af tingene. Du forventer det bedste. Du kan lide at få andre mennesker til at smile med humor, anerkendelse eller andet.

Vi søger en kandidat med følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Relevant uddannelse inden for administration, projektledelse, miljøvidenskab, processtyring, mm., hold dig ikke tilbage, mulighederne er mange.
  • Erfaring med håndtering og vurdering af datakilder, sporbarhed og forsyningskædeadministration er et stort plus.
  • Stærke kommunikative evner og evne til at samarbejde effektivt med forskellige interessenter.
  • Du skal besidde gode IT-kundskaber ift. brug af Microsoft Office-pakken, samt andre IT-databaser.
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk er en nødvendighed. Andre sprog er en fordel.

Om ISCC-standarden:

ISCC (International Sustainability & Carbon Certification) er en førende certificeringsstandard, der fokuserer på at sikre bæredygtig produktion og forsyning af nøgleprodukter som biodiesel, biomasse og andre landbrugsprodukter i overensstemmelse med EU-direktiver om nedbringelse af drivhusgasemissioner. Denne standard sætter specifikke retningslinjer og krav for produktionen, herunder at sikre at produktionen er i overensstemmelse med lovgivning samt miljømæssige og sociale standarder, herunder ansvarlig brug af jord, vand og andre ressourcer.

Om Baltic Control Certification A/S:

Baltic Control Certification A/S er en del af en førende international koncern med mere end 40 års erfaring inden for inspektion, kontrol og certificering af varer, bæredygtig energi og virksomheder. Vores dedikerede team af eksperter arbejder på tværs af grænserne for at sikre kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og bæredygtighed i en verden, der står over for stadig stigende udfordringer.

Læs mere på: www.balticcontrol.com og www.bccertification.dk

Vi tilbyder:

Et afvekslende og fleksibelt job i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor du vil blive en del af et kompetent og uhøjtideligt team.

En flad og dynamisk organisation, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere kan brænde igennem uden at brænde ud.

Vi sørger selvfølgelig også for at uddanne dig og klæde dig ordentligt på, til at kunne udføre arbejdet indenfor de kvalitetsstandarder som vi opererer med.

Arbejdstid og sted:

Stillingen er en fuldtidsstilling og du vil blive tilknyttet vores kontor i Albertslund, hvor vi arbejder efter hybridmodellen.

Ansøgning:

Kan du se dig selv som en del af Baltic Control Certification A/S, opfordrer vi dig til at sende et motiveret CV, med et kort afsnit om, hvorfor du har søgt hos os, hvad der motiverer dig omkring stillingen, og hvordan du vil bruge dine erfaringer i dit fremtidige arbejde hos os. Nævn også gerne egenskaber fra resultater af en talent- og/eller personlighedstest, hvis du tidligere har taget en. 

Ansøg inden 31. juli. Vi vælger løbende relevante kandidater ud efterhånden som vi modtager ansøgninger. Dette betyder, at vi tillader os at afslutte processen i tilfælde af, at vi finder den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gorm Djurhuus, COO på mail  godj@balticcontrol.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

ANSØG HER