Arbejdsgiver
Assens Kommune
Job Indrykket
26. november 2024
Ansøgningsfrist
1. december 2024
Arbejdstid
Fuldtid
Kontakt
Torben With Lohmann
+45 64 74 72 44
P261124
Ansøg her
Bygningskonstruktør til renovering
Har du lyst til at arbejde mere strategisk med ejendomme og vedligehold? Kribler det i fingrene, når du ser en falmet gavl eller et punkteret vindue? Og vil du stå i spidsen for mindre bygge- og renoveringsprojekter? Så har vi et spændende job til dig!
Har du vilje til at renovere med hjertet?
Hos Assens Kommunes Ejendomsstrategisk Stab søger vi en ny kollega til at varetager de mange spændende opgaver bl.a. omkring planlagt vedligehold af den kommunale bygningsmasse.
Tiltrædelse 1. februar 2025 eller før, hvis det er muligt.
Hvad skal du lave?
Dine opgaver bliver planlagt vedligehold, herunder styring af mindre bygge- og renoveringsprojekter.På mindre projekter har vi egen-projektering, og her står vi selv for hele processen, altså udbud, byggeledelse og tilsyn.
Du vil i dit arbejde have kontakt til mange interessenter, og du skal koordinerer dine opgaver med brugere.
Vi har et tæt og godt samarbejde med Ejendomsservice, der har deres daglige gang i bygninger og derfor er ”vores øjne og ører”.
Du vil få dine egne opgaver, som du selv styrer, men der er altid sparring at hente hos dine kollegaer.
Tildeling af ansvarsområder/opgaver fordeles ved dialog i teamet, så vi er åben for dine ønsker.
Hvert andet år tilser vi bygningerne og planlægger, hvor der skal laves de kommende år.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er bygningskonstruktør, byggeteknikker eller har anden relevant uddannelse.Måske har du erfaring fra lignende stilling i en kommune eller boligselskab?
Måske er du nyuddannet eller har anden erfaring, der er relevant i forhold til stillingen?
Det vigtigste er bare, at du har interesse for bygningsvedligeholdelse eller byggeteknisk indsigt.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Det du ikke allerede kan, skal vi nok lære dig!
Du har kørekort, kategori B
Hvem er vi?
Ejendomsstrategisk Stab er en del af ejendomsadministrationen, som siden 2020 har været samlet i en central enhed, hvor al drift og vedligehold er samlet, ligesom teknisk service og rengøring også er en del af samme centrale enhed.Vi er en afdeling i konstant fremdrift, vi arbejder målrettet med vores daglige vedligeholdelsesopgaver såvel som anlægsprojekter og bæredygtigheds- og ejendomsstrategi.
Vi har stor fokus på energirigtig drift og tænker altid energirenovering ind i vores vedligehold.
Vi er de sidste 10 år gået fra at være en meget analog afdeling til af være en afdeling, der er meget digital.
Vi bruger digitale programmer til vores daglige drift og vedligehold, så som Dalux til vedligeholdelsesopgaver, anlægsprojekter, bygningsgennemgang, Revit til tegning af vores bygningsmasse, Schneider, Danfoss og Trend til styring af varme og ventilation og Min Energi2 til overvågning af vores energiforbrug.
Der er stor fokus på bæredygtighed i Assens Kommune, og vi tilstræber at vores bygninger vedligeholdes og renoveres med mest muligt genbrug.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde dig:- en flad struktur med stor selvbestemmelse og mulighed for selv at være med til at vælge sine opgaver.
- en varieret arbejdsdag med stor kontaktflade og mulighed for at følge projekter fra start til slut.
- et åbent og uformelt kontorlandskab på Assens Rådhus beliggende i den gamle sukkerfabrik i Assens.
- en arbejdsplads med stor fokus på såvel personlig som faglig kompetenceudvikling.
- mulighed for flekstid og hjemmearbejde efter aftale.
- en afdeling, hvor vi vil hinanden og bakker hinanden op.
- en fuldtidsstilling med løn efter gældende overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.
Sådan ansøger du
Hvad sker der herefter?Hvis dette har vakt din interesse, og du har spørgsmål til stillingen, så håber vi, at du vil give teamleder Torben With Lohmann et kald på 64 74 72 44.
Alle henvendelser behandles selvfølgelig fortroligt.
Vi ser frem til at modtage en relevant ansøgning med lidt om, ”hvad der driver dig, og hvad du er god til” senest den 1. december 2024.
Vi forventer at holde samtaler 10.-11. december 2024 og evt. anden samtale den 17. december.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Ejendomsstrategisk Stab