<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

Maskinmesterskolen

Gyrithe Lemches Vej 20, 2800 Kgs. Lyngby

Job Indrykket

2. Juli 2024

Ansøgningsfrist

Løbende

Arbejdstid

Fultid

Kontakt

Anne Mette Knudsen

amkn@msk.dk

P270625

Ansøg her

Ansøg via Web

Vil du være med til at uddanne fremtidens grønne og blå maskinmestre?

Vi søger faglærere med håndværksbaggrund til værkstedsforløbet på maskinmesteruddannelsen. Vær med til at forme fremtidens maskinmestre, der er klædt på til at lede vejen inden for grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering.


Vi vil mere, vi skal mere og vi kan mere. Flere og flere unge søger ind på vores maskinmesteruddannelse. Flere og flere brancher og virksomheder har opdaget maskinmesterens tekniske kompetencer og kvaliteter – og de står i kø efter vores nyuddannede maskinmestre. Vi søger derfor håndværksuddannede faglærere til vores maskinmesteruddannelse i Lyngby.

Vi har høje ambitioner for fremtidens videregående tekniske uddannelse til den grønne omstilling og til det maritime område. Både for de studerende og som uddannelsesinstitution, og vi arbejder hele tiden på at give de studerende den bedst mulige faglige, sociale og læringsmæssige ramme omkring deres uddannelse.

Sammen med vores dygtige og engagerede studerende og ansatte skal vi sikre, at vores uddannelsesudbud, institution og arbejdsplads forbliver relevant og efterspurgt i samfundet omkring os. For de unge, for virksomhederne og for kommende ansatte. En langsigtet plan er lagt, og vi er derfor altid på udkig efter nye og dedikerede kolleger og medarbejdere, der har lyst til at tage på rejsen sammen med os.

Dine kvalifikationer

Er du uddannet smed, værktøjsmager, industritekniker/ maskinarbejder gerne med kendskab til pneumatik, eller anden relevant teknisk faglig uddannelse? Har du relevant erfaring med én eller flere af disciplinerne; drej, fræs, svejsning og/eller montage, pneumatik og/eller hydraulik? Har du lyst til at undervise helt nye maskinmesterstuderende i disse faglige områder på vores værkstedsskole?

Har du relevant erhvervserfaring og lyst til at omsætte din viden og erfaring til undervisning og uddannelse af maskinmesterstuderende? Kan du formidle dine egne erfaringer på en måde, der vækker interesse hos de studerende? Så send os en ansøgning.

De studerende har brug for dig, vi har brug for dig – og vi hjælper dig med at komme i gang, hvis undervisning er nyt for dig.

Vi og de studerende er til gengæld afhængige af, at du er en samarbejdende holdspiller, der kan lide at undervise og at dygtiggøre dig indenfor dit faglige område. At vi med dig på holdet får en kollega, der ligesom os andre får energi af at se de studerende lykkes. De studerende vil være afhængige af, at du forstår at omsætte teori til praksis og kan gøre formidlingen og undervisningen levende, nærværende og relevant.

Ansøgning og kontakt

Ansættelse vil ske som faglærer. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Stillingen er på fuldtid eller deltid og ønskes besat pr. 1. oktober – gerne før.

Der vil i efteråret 2024 forekomme aftenvagter til kl. 20.00 i nogle uger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder, Anne Mette Knudsen på amkn@msk.dk eller teamleder, Christian Abildgaard på chab@msk.dk.

OBS: Vi holder sommerferie og er først tilbage 29. juli.

Ansøgning med relevante bilag, herunder uddannelsespapirer sendes ved at klikke på knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfrist er fredag den 15. august 2024, klokken 12. Samtaler foregår i uge 34/35.

Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.


Maskinmesterskolen København er landets ældste maskinmesterskole med ca. 975 studerende og flere end 70 ansatte, hvor vi har uddannet maskinmestre siden 1906. På Maskinmesterskolen København suppleres moderne ledelses- og organisationsfag med de klassiske maskintekniske og praktiske fag, så en færdiguddannede maskinmester mestrer både mennesker og maskiner. Vores uddannelse er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både til vands, på land og på ledelsesgangen.
Du kan følge MSK på www.MSK.dk, LinkedIn og Facebook.