<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">
Byggeri-job- arbejde-byggeplads-stilling-bygge

Arbejdsgiver

Teknika

Gyrithe Lemches Vej 20, 2800 Kgs. Lyngby og/eller Rynkevangen 7, 4400 Kalundborg

Job Indrykket

30. januar 2026

Ansøgningsfrist

15. februar 2026

Arbejdstid

Kontakt

Joel Rasmussen

joel@teknika.dk

25 42 56 68

P300126

Ansøg her

Teknika søger undervisere til el-autorisation og elektroteknik

Vær med til at forme fremtidens maskinmestre, der er klædt på til at lede vejen inden for grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering – til vands og til lands.

MASKINMESTER-SKOLEN
Teknika søger undervisere til installation og forsyning og til elektriske maskiner og anlæg.

Hvem er vi?

Maskinmesterskolen København har uddannet dygtige og efterspurgte maskinmestre i mere end 100 år. Med navneskiftet til Teknika ser vi ind i en fremtid, hvor vi som uddannelsesinstitution spiller en stor rolle i forhold til grøn omstilling og på det maritime område. El er et af uddannelsens grundlæggende fagområder. Som del af uddannelsen til maskinmester forberedes de studerende også til el-autorisationsprøven der giver ret til godkendelse som fagligt ansvarlig i en autoriseret elinstallatørvirksomhed.

Stadig flere unge søger ind på vores maskinmesteruddannelse. Samtidig står et stigende antal brancher og virksomheder i kø efter vores dimittender, fordi de har opdaget maskinmesterens tekniske kompetencer og kvaliteter. Det er vi stolte af. Derfor er vi på udkig efter nye og dedikerede kolleger, der har lyst til at gøre en forskel.

Hvad tilbyder vi?

  • Ansættelse i Lyngby, der er vores største uddannelsessted med ca. 1000 studerende, og/eller Kalundborg, der er vores nyeste sted for udbud af maskinmesteruddannelsen.
  • Et stærkt fagteam, hvor du vil opleve rum for faglig og pædagogisk sparring. Du vil blive tilknyttet faggruppen Elektroteknik eller El-autorisation, hvor du vil møde dygtige og dedikerede kolleger.
  • Undervisning på vores bacheloruddannelse. Man underviser typisk 12-16 lektioner om ugen og deltager desuden i forsknings- og udviklingsarbejde, projektvejledning mm. Undervisningen foregår på dansk.
  • Attraktive efter- og videreuddannelsesmuligheder.
  • Et uformelt arbejdsmiljø og sociale aktiviteter (DHL-løb, sommerfester, spontan fredagsbar m.m.).

Hvem kunne du være?

Vi søger en kollega, der vil være en del af holdet og ligesom os andre får energi af at se, de studerende lykkes. De studerende vil være afhængige af, at du kan gøre det teoretiske stof nærværende og relevant bl.a. med henvisning til egen erfaringsbaggrund. Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Uddannelsesmæssigt har du formentlig en baggrund som maskinmester, ingeniør eller anden teknisk videregående uddannelse. Er du uddannet el-installatør, vil du også kunne komme i betragtning.

Ansøgning og kontakt

Afhængig af dine kvalifikationer ansættes du som adjunkt under opkvalificering, adjunkt eller lektor. Hvis du ansættes som adjunkt eller adjunkt under opkvalificering, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.

Som udgangspunkt ansætter vi undervisere på fuld tid. Vi ønsker, at du starter 1. april eller hurtigst muligt derefter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lektor Joel Rasmussen på joel@teknika.dk eller 2542 5668, eller studieleder Anne Mette Knudsen på amkn@teknika.dk eller 7874 5644.

Ansøgning med relevante bilag, herunder uddannelsespapirer sendes senest den 15. februar.

Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.

ANSØG HER