
Jesper Prang Sørensen, afdelingsleder hos DIS Byg
Hvor er de gode allround håndværkere?
Hos DIS Byg i Herning har man haft en åben stilling i et halvt år, modtaget 25 ansøgninger, men ingen af dem havde de rette kvalifikationer, fortæller afdelingsleder Jesper Prang Sørensen.
- Vi har kapacitet til at ansætte flere medarbejdere i dag, men hvor finder vi dem? Arbejdet er der, men vi mangler folk med de rette kompetencer. Jeg har haft en åben stilling i et halvt år, modtaget 25 ansøgninger, men ingen af dem var kvalificerede, fortæller Jesper Prang Sørensen i en pressemeddelelse.
Allroundhåndværkeren er en mangelvare
Jesper Prang Sørensen påpeger, at håndværkerne, der uddannes i dag, er dygtige inden for specifikke områder som gipsarbejde, vinduesmontering eller gulvlægning. Men hos DIS Byg har man brug for håndværkere, der kan håndtere flere typer opgaver.
- De håndværkere, der bliver uddannet i dag, er dygtige til at sætte gips op, montere vinduer eller lægge gulv, men allroundhåndværkeren er og bliver en mangelvare. Vi mangler simpelthen nogen, der kan lidt af det hele, siger Jesper Prang Sørensen.
Uddannelsessystemet halter bagefter
En del af problemet, mener Jesper Prang Sørensen, ligger i uddannelsessystemet, som ikke forbereder de unge godt nok til virkeligheden på byggepladserne. Han foreslår, at elever tidligere i skoleforløbet mødes med skarpere krav, så de bliver bevidste om branchens forventninger.
- Jeg synes, at allerede efter de første seks måneder i skoleforløbet skal der stilles skarpere krav til eleverne. Det vil være med til, at de, der drømmer om at blive for eksempel tømrer, er bevidste om, hvad arbejdspladsen forventer. Samtidig kommer de unge mennesker ud med en solid og bred basis, understreger han.
Lærlinge har mor og far med
DIS Byg tager i øjeblikket ikke lærlinge, da mange unge mangler de nødvendige praktiske færdigheder og modenhed til at tage ansvar. Jesper Prang Sørensen oplever, at forældrene ofte er alt for meget inden over.
- Det er min helt klare fornemmelse, at det ofte forældrene, der ringer og sygemelder dem eller skriver ansøgningerne for dem. Det går bare ikke. Hvis en ung mand i pænt tøj kom kørende på sin knallert og spurgte om arbejde, så ville jeg overveje det kraftigt, siger han.
Venter med at udvide
Manglen på arbejdskraft betyder, at DIS Byg er tilbageholdende med at tage nye opgaver ind, fortæller Jesper Prang Sørensen:- Vi kan beskæftige flere medarbejdere i dag, men jeg ved ikke, hvor jeg skal finde dem. Det er ikke, fordi arbejdet ikke er der, men hvis vi siger ja til en opgave, skal vi være sikre på, at vi kan levere. Jeg har søgt efter arbejdskraft i et halvt år og fået 25 ansøgninger, men ingen af dem har været kvalificerede.
Flere unge til faget
Jesper Prang Sørensen understreger, at det ikke kun er uddannelsesinstitutionerne, der skal tage ansvar – virksomhederne skal også bidrage til at skabe interesse for håndværksfagene.
- Vi skal have flere unge til at interessere sig for håndværket. Det ville være fantastisk at få en 15-årig ind, der allerede har prøvet at bruge en stiksav og hjulpet med at sætte vinduer i. Vi har brug for nogen, der kan mere end blot at montere gips, afslutter Jesper Prang Sørensen.
Har din virksomhed også svært ved at finde kvalificerede håndværkere?
Kontakt Job-Portalen for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig