Udenlandsk arbejdskraft er afgørende for, at byggebranchen kan vækste

Udenlandsk arbejdskraft er vigtigt for alle aktører i den danske byggebranche. Ifølge Henrik Garver, der er administrerende direktør i Foreningen for Rådgivende Ingeniører, vil Danmark ikke kunne levere det omfang og kvalitet af byggeri, som vi ser i dag, hvis ikke udenlandsk arbejdskraft var tilgængelig.

– Udenlandsk arbejdskraft er afgørende for, at byggeriet kan fungere. Vi kommer fortsat til at have et behov, og min mavefornemmelse siger mig, at behovet kommer til at stige, så vi kommer til at skulle supplere vores arbejdsstyrke med dygtige udenlandske medarbejdere, siger Henrik Garver.

Ifølge Henrik Garver er 10-12% af den samlede arbejdsstyrke i rådgivervirksomhederne ikke danske statsborgere. Andelen af udenlandsk arbejdskraft har de seneste år fundet et stabilt leje efter en periode, hvor antallet i de danske rådgivervirksomheder voksede eksplosivt. Han påpeger, at der kan komme et nyt ryk, hvis virksomhederne igen ser ind i en ny ingeniørmangel.

Henrik Garver peger på, at efterspørgslen på flere internationale ingeniører kan handle om, at der ikke er en sammenhæng mellem det antal ingeniører, som branchen har brug for og det antal, som universiteterne i Danmark får lov at uddanne. Men med det stigende antal udenlandske medarbejdere følger også nogle udfordringer.

Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende

Sprogbarrierer og kendskab til danske reglementer kan skabe udfordringer

Nogle af de udfordringer, der følger med udenlandsk arbejdskraft, handler ifølge Henrik Garver ofte om, hvilken opgavetype, som medarbejderen bliver ansat til. Her peger han på, at virksomhederne har et stort ansvar for at fordele den danske og udenlandske arbejdskraft bedst muligt.


Der kan være opgaver såsom mindre renoveringssager, hvor medarbejderen skal kunne forklare projektet for en bestyrelse eller generalforsamling i en ejer- eller andelsboligforening. Her kan det at kunne forklare projektet på dansk for en deltagerskare være et afgørende parameter – ikke rent ingeniørfagligt, men i forhold til kommunikationen med kunderne. Henrik Garver uddyber, at der derfor vil være opgaver, hvor det er svært at have 100% udenlandsk arbejdskraft.

– Udfordringerne ser kunderne måske ikke, men det kan godt være lidt bøvlet hos virksomhederne, hvis de har en medarbejder fra udlandet, der ikke kender reglerne i det danske bygningsreglement. Så er det alt andet lige lettere at have en dansk ingeniør, der har arbejdet inden for rammerne af BR, som vi kender det.

Omvendt påpeger Henrik Garver, at der er mange opgaver, hvor det er vigtigere for kunderne, at medarbejderen har de bedste kompetencer til et bestemt projekt, fremfor om de taler dansk.

– Hvis kunden for eksempel skal bygge en koncertsal, så vil de hellere have en dygtig akustiker, og hvis hun er tysker, så er hun tysker. De vil have en, der ved noget om lyd og akustik, og ikke en, der taler dansk. Så der er hele tiden nuancer i det.


Nogle af de områder, hvor Foreningen for Rådgivende Ingeniører trækker på mange dygtige udenlandske medarbejdere er i øjeblikket på dele af deres klimasikring, skybrudssikring og tunneler. Danmark har nemlig ikke så stærke tunneluddannelsesmiljøer, som de har i Sydeuropa.

– Vi kommer til at se flere dygtige udlændinge og have teams, hvor nogen taler dansk, og hvor nogen er specialister, men ikke nødvendigvis taler dansk. Der er også en række udlændinge, der bliver ret gode til at tale dansk med kunderne, og vi har nogen, der har læst i Danmark i en periode. Så vi kommer til at se flere internationale ingeniører i de danske virksomheder og på det danske arbejdsmarked, siger Henrik Garver.

En samfundsopgave at fastholde udenlandsk arbejdskraft

For virksomhederne handler det om at få fat i de rigtig udenlandske medarbejdere, og for at det kan lade sig gøre, handler det ifølge Henrik Garver om, at der skal være spændende projekter, som udenlandske medarbejdere gerne vil søge.

– Det betyder noget, at vi har et arbejdsmarked, hvor vi i virksomheder får et forholdsvis stort ansvar og får adgang til spændende opgaver. De danske typer virksomheder står generelt attraktivt som gode arbejdspladser. Især hvis du er fra en anden del af Europa, hvor der er højere ledighed, så kan det være attraktivt at flytte hertil.

Henrik Garver peger på, at der både ligger en samfundsopgave og et virksomhedsansvar, hvis de danske virksomheder skal kunne holde på de kompetente udenlandske ingeniører. Det handler om leveomkostninger, løn og om medarbejderen kan få sin familie med.

– Det er en samfundsopgave at sikre, at de dygtige udlændinge, der kommer hertil, også oplever, at det ikke bare er sjovt at arbejde her i en kortere periode, men at det også kunne være interessant at blive.



Ifølge Henrik Garver kan de store virksomheder rekruttere medarbejderne ved at deltage på internationale jobmesser og ved at have øje for de internationale studerende, der allerede bor i Danmark og måske allerede forstår dansk.

– Det handler om at sikre, at man har et miljø, der gør det attraktivt for unge internationale medarbejdere at være en del af vores virksomhed. Dem der har læst i Danmark, er allerede vant til at operere på dansk. Så der er allerede fjernet nogle barrierer, som gør det lidt lettere.

Det skal være muligt at vækste i Danmark

Hvis Henrik Garver skal komme med et bud på, hvad aktørerne på byggepladserne kan gøre anderledes for at tage højde for udenlandsk arbejdskraft, peger han på, at det grundlæggende handler om, at få styr på, hvem der har adgang til byggepladsen og være enige om, hvilket sprog der tales.

– Når rådgiverne kommer ud på de internationale byggepladser, er det vigtigt at have et fælles sprog. Så nogle af de helt grundlæggende rammer omkring samarbejdet, kan man godt arbejde med at gøre bedre, siger Henrik Garver og fortsætter:

– Så jeg tror, at det handler om en grundlæggende opmærksomhed – måske især hos bygherren om at sige, at hvis man har en international arbejdsplads, så skal der være styr på, hvilket sprog vi taler, og hvordan omgangstonen er. Så man ikke bare tager for givet, at alle er indforstået med den, uden at man har en klar aftale.


Henrik Garver fremhæver, at der er flere ting der er vigtige at have for øje, hvis samfundet skal løse en ingeniørmangel og en arbejdskraftmangel.

– Hvis man lukker ned for international arbejdskraft, kan jeg godt være bekymret for, at virksomhederne bliver nødt til at rykke en del flere af deres aktiviteter ud af Danmark for at kunne bruge arbejdskraft fra udlandet i de danske projekter. Det vil på mange måder være uhensigtsmæssigt i forhold til udvikling af nye løsninger.

Det er ifølge Henrik Garver ikke er en udvikling, der ville ske fra den ene dag til den anden, men han fremhæver det som et vigtigt opmærksomhedspunkt. Han uddyber, at hvis et projekt ikke kan varetages af nok ingeniører i det danske marked, så kan det få nogen til at samle hele deres medarbejderes viden i for eksempel Sverige, Norge eller England.

– For at vi kan levere gode løsninger til kunderne – også i Danmark – må perspektivet være, at vi samler klynger af viden i Danmark. Og derfor skal vi også understøtte, at vi kan tiltrække flere dygtige udlændinge, så det er en mulighed for virksomhederne at vælge at vækste i Danmark.